Legislator Case Law & Legislation
W19881883825 DK

Rentefradrag - konkurs (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18838 Valid

Rentefradrag - konkurs (* 1)

Ejendomsaktieselskabet A klagede for skatteåret 1984/85 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt et af selskabet foretaget fradrag på 210.565 kr. vedrørende tab på et rentetilgodehavende.

Det var oplyst, at Ejendomsaktieselskabet A, som på stiftelsestidspunktet havde tre aktionærer, i regnskabsåret 1972/73 i anledning af overskudslikviditet i forbindelse med ejendomsprioritering havde udlånt i alt 190.000 kr. dels til en af selskabets aktionærer og dels til to selskaber, herunder bl.a. B A/S. Det var videre oplyst, at der ikke mellem ejendomsaktieselskabet og låntagerne var indgået aftale om afdrag og forrentning. I regnskabsårene 1972/73 til 1982/83 inkl. var der tilskrevet renter med i alt 242.029 kr., hvilket beløb var indtægtsført i selskabets regnskaber for nævnte år.

Ved B A/S' konkurs i 1982 havde selskabet A lidt et tab på det omhandlede lån og havde - under hensyn til en skønnet dividende på 13% - udgiftsført et beløb på 210.565 kr., svarende til 87% af ovennævnte rentebeløb på 242.029 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde som begrundelse for den foretagne ansættelse henvist til, at de tilskrevne renter måtte anses for skattemæssigt at skulle behandles på samme måde som den hovedstol, de var beregnet på grundlag af. Da tilgodehavendet ifølge myndighederne fra lånets etablering havde haft karakter af en ikke fradragsberettiget formuedisposition, havde de stedlige skattemyndigheder ikke godkendt det for det omhandlede år foretagne rentefradrag.

Efter de foreliggende oplysninger - herunder at det omhandlede lån inkl. renter i forbindelse med B A/S' konkurs måtte anses for tabt - fandt Landsskatteretten, at der for det omhandlede år ikke var grundlag for at begrænse fradragsretten for de indtil konkursdekretets afsigelse tilskrevne renter. Efter de i øvrigt foreliggende oplysninger - herunder at der forventedes en dividende på 13% af det samlede tilgodehavende på 432.029 kr. svarende til 56.163 kr., hvilket beløb forlods måtte antages at dække tilskrevne renter - fandt retten, at det fradragsberettigede rentetab. ville kunne opgøres til 242.029 kr. -56.163 kr. eller til 185.866 kr.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med dette beløb.

Endelig adm. afgørelse 1988 18838 Valid

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 2, side 148

Endelig adm. afgørelse 1988 18838 Valid

Et ejendomsaktieselskab havde udlånt et beløb til et andet selskab uden at indgå aftale om afdrag eller forrentning. Efter ca. 10 år gik det låntagende selskab konkurs, og det långivende selskab, der i de forløbne år havde indtægtsført renter af lånet, blev i konkursåret anset for berettiget til at fradrage tab på renter - men ikke på hovedstolen - dog med fradrag af forventet dividende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →