Plejevederlag (* 1)

Plejevederlag (* 1)

A klagede bl.a. over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne indkomst for 1985 med 63.279 kr. i yderligere plejeløn.

Det var oplyst, at klageren havde haft et barn i døgnpleje, og at han for perioden fra den 1. januar til den 30. april 1985 havde medregnet døgnplejeindtægterne som personlig indkomst. Fra den 1. maj til den 15. juni 1985, hvor plejeforholdet var ophørt, var døgnplejeindtægten indtægtsført i et af klageren behersket anpartsselskab.

Ved ansættelsen havde de stedlige skattemyndigheder fundet, at de af anpartsselskabet indtægtsførte døgnplejeindtægter måtte anses for personlig indkomst for klageren. De stedlige skattemyndigheder havde bl.a. henset til, at der for hele perioden fra den 1. januar til den 15. juni 1985 havde været tale om samme plejeforhold, at det var klageren, der personligt havde været forpligtet, og at der ikke efter den 15. juni 1985 havde været nogen aktivitet i selskabet.

Klageren gjorde gældende, at plejelønnen for tiden fra den 1. maj til den 15. juni 1985 med rette var henført til anpartsselskabet, idet det var selskabet, der ifølge kontraktlig aftale med det sociale udvalg havde haft krav på plejeløn for den anførte periode.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at erhvervelsen af plejelønnen måtte anses for at være betinget af klagerens personlige arbejdsindsats som psykolog. Retten kunne herefter tiltræde, at plejelønnen for hele perioden fra den 1. januar til den 15. juni 1985 fuldt ud var beskattet hos klageren. Denne del af den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 1, side 72

Vederlag for døgnpleje blev anset for betinget af klagerens personlige indsats, og dermed skattepligtig indkomst for ham og ikke som selvangivet for et anpartsselskab.