Legislator Case Law & Legislation
W19881876525 DK

Skatteberegning - lempelse (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18765 Valid

Skatteberegning - lempelse (* 1)

Laboratorietekniker A klagede over, at skatterådet ikke havde anset hende for berettiget til lempelse ved skatteberegningen i medfør af bestemmelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 1, for indkomståret 1983.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1983 var beskæftiget som laborant ved et hospitalsprojekt i Saudi-Arabien. Hun var udsendt af Sundhedsstyrelsen efter aftale med Danmarks Erhvervsfond.

Under opholdet i Saudi-Arabien havde klageren fået løn udbetalt af Statens Regnskabsdirektorat.

Til støtte for sin påstand om at være omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1, anførte klageren, at hun reelt havde været aflønnet af det saudi-arabiske sundhedsministerium, og at hun havde orlov fra sin stilling i Danmark under opholdet i Saudi-Arabien.

Efter det oplyste - herunder at klageren havde været ansat i Sundhedsstyrelsen, hvorfra hun var stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond til udsendelse i forbindelse med det omhandlede hospitalsprojekt, ligesom hendes aflønning var sket fra den danske stat - fandt Landsskatteretten, at klageren var omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 2. Klageren var herefter ikke berettiget til skattelempelse efter bestemmelserne i samme lovbestemmelses stk. 1.

Den påklagede skatteberegning blev derfor stadfæstet.

LV 1987, O 3.3.

Endelig adm. afgørelse 1988 18765 Valid

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 1, side 72.

Endelig adm. afgørelse 1988 18765 Valid

En beskæftiget ved et projekt i et arabisk land, udsendt af Sundhedsstyrelsen og med løn udbetalt af Statens Regnskabsdirektorat, blev ikke anset for berettiget til lempelse ved skatteberegningen i medfør af ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →