Jubilæumsgratiale - fridage (* 1)

Jubilæumsgratiale - fridage (* 1)

A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset et beløb på 4.294 kr., som han havde modtaget af sin arbejdsgiver i anledning af sit 25 års jubilæum, som skattepligtig almindelig indkomst.

Det var oplyst, at klageren som timelønnet klejnsmed ved sit 25 års jubilæum af sin arbejdsgiver havde fået dels et jubilæumsgratiale på 4.000 kr., som af skattemyndighederne var godkendt som særlig indkomst, og dels seks fridage med løn, 4.294 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde som begrundelse for ansættelserne henvist til Statsskattedirektoratets ligningsvejledning, D 1.10.2., hvorefter løn på ekstra fridage på det private arbejdsmarked i forbindelse med jubilæum anses at henhøre under den skattepligtige almindelige indkomst.

Klageren påstod beløbet godkendt som særlig indkomst i overensstemmelse med en tidligere af Landsskatteretten afsagt kendelse, refereret i Meddelelser fra Landsskatteretten 1960, nr. 184, idet han tillige gjorde gældende, at han havde fået denne særlige ydelse efter eget valg.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at lønnen under den ekstra ferie måtte betragtes som en almindelig lønandel, og at den indrømmede tjenestefrihed måtte karakteriseres som en gunstbevisning fra arbejdsgiveren, som ikke kunne anses for omfattet af bestemmelsen i § 2, nr. 10, i lov om særlig indkomstskat m.v. Disse medlemmer voterede derfor for stadfæstelse af den påklagede ansættelse.

Et retsmedlem voterede for at henføre det omhandlede beløb under den særlige indkomst med begrundelsen, at klageren efter eget valg havde fået ekstra ferie med løn, og at han forudsætningsvis i stedet kunne have valgt et højere egentligt jubilæumsgratiale.

Der blev truffet afgørelse efter flertallet, og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1987, D 1.10.2.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 1, side 78

En 25-års jubilar havde ved siden af et kontant jubilæumsgratiale fået - efter eget valg - 6 fridage med løn. Det kontante gratiale blev anset som særlig indkomst, medens værdien af de 6 fridage blev anset som almindelig indkomst.