Legislator Case Law & Legislation
W19881862825 DK

Afskrivning - hotellejlighed. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18628 Valid

Afskrivning - hotellejlighed. (* 1)

A klagede for indkomstårene 1984, 1985 og 1986 over, at amtsligningsrådet havde ændret hans fradrag for småaktiver samt afskrivning på bygninger og installationer.

Det var oplyst, at klageren i 1984 havde købt ejerlejlighed nr. 31 i Hotel B. Ved opdelingen af købesummen på 285.000 kr. havde han bl.a. ansat værdien af inventar til 30.000 kr.

Amtsligningsrådet havde ansat inventarværdien til 7.000 kr. og forhøjet de øvrige værdier med i alt 23.000 kr. Rådet havde henvist til, at der ikke forelå en inventarfortegnelse. Sælgeren af ejerlejligheden, K/S Hotel B, havde i 1976/77 anskaffet inventar for 1.365.000 kr. For de efterfølgende år, 1984 inkl., var der i alt anskaffet inventar for 164.000 kr. Inventaranskaffelsen havde herefter andraget 21.800 kr. pr. lejlighed.

Statsskattedirektoratet udtalte i forbindelse med en undersøgelse af anskaffelsessummens fordeling på bygninger, installationer og småaktiver, at da der i de senere år forud for anskaffelsen af inventar ikke var foretaget køb af betydning, og da det overdragne inventar var ca. 8 år gammelt på overdragelsestidspunktet, kunne det købte inventar herefter passende skønsmæssigt ansættes til 7.000 kr. pr. lejlighed.

Klagerens revisor henviste til en erklæring fra en advokat, således

»Med hensyn til den foretagne vurdering af de enkelte inventargenstande kan jeg oplyse, at jeg har foretaget denne vurdering ved at gennemgå lejlighederne under et besøg på Hotel B.

Efter denne gennemgang og registrering af inventaret har jeg foretaget vurderingen på basis af indhentede oplysninger vedrørende nypriser og foretaget et forsigtigt skøn på basis af disse nypriser i forhold til alder, stand m.v.«.

På baggrund af de således foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten ikke at have grundlag for at ændre den af amtsligningsrådet foretagne opdeling af ejerlejlighedens købesum. De påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.

LV 1987, G 6.1.9.3.

Endelig adm. afgørelse 1988 18628 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 12, side 782

Endelig adm. afgørelse 1988 18628 Valid

Den selvangivne fordeling af købesummen for en hotelejerlejlighed blev ændret, således at værdien af inventar blev nedsat, idet der ikke forelå inventarfortegnelse og anskaffelsessummen pr. lejlighed for inventar - på købstidspunktet ca. 8 år gammelt - var mindre end den selvangivne inventarværdi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →