Fratrædelsesgodtgørelse (* 1)

Fratrædelsesgodtgørelse (* 1)

Direktør A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder havde overført et beløb på 280.000 kr. til hans skattepligtige almindelige indkomst, medens han havde selvangivet det som særlig indkomst.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren indtil den 31. december 1984 havde været ansat som prokurist i B A/S i X.

Den 1. januar 1985 var denne virksomhed overdraget til C A/S, hvorefter klageren blev udnævnt til direktør i selskabet.

Den 31. december 1985 var ansættelsesforholdet ophørt, og i forbindelse hermed var der »»bevilget« klageren 280.000 kr. fra »D's legat«» efter indstilling fra C Holding A/S.

Det pågældende beløb kunne efter de stedlige skattemyndigheders opfattelse ikke henføres til beskatning som særlig indkomst, idet det ikke hidrørte fra klagerens hidtidige arbejdsgiver.

Klagerens revisor gjorde gældende, at klagerens skattepligtige særlige indkomst måtte ansættes til 280.000 kr., idet realiteten var, at der i forbindelse med hans fratræden var udbetalt ham 280.000 kr., der var disponeret af arbejdsgiveren.

Klagerens revisor påstod subsidiært, at beløbet skulle beskattes efter lov om særlig indkomst § 2, stk. 1, nr. 15, der omfatter vederlag for afløsning af pensionstilsagn, idet beløbet i tilsagnsskrivelsen var omtalt som led i pensionsordning og måtte kunne karakteriseres som afløsning for en sådan. Mest subsidiært påstod revisoren et beløb svarende til tre måneders løn beskattet som særlig indkomst, nemlig det beløb, som en funktionær havde krav på efter mere end 18 års ansættelse, jf. funktionærlovens § 2 a.

Landsskatteretten måtte lægge til grund, at den pågældende ydelse ikke hidrørte fra arbejdsgiverselskabet, men fra en fond med tilknytning til dette, således at der under disse omstændigheder ikke var grundlag for at anvende lov om særlig indkomst § 2, stk. 1, nr. 9, om fratrædelsesgodtgørelse på nogen del af ydelsen. Denne kunne heller ikke ses at kunne henhøre under lov om særlig indkomst § 2, stk. 1, nr. 15, som afløsning af et pensionstilsagn. Ydelsen måtte derfor betragtes som en legatmæssig ydelse henhørende under almindelig indkomstbeskatning. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1987, D 1.10.1. og 4.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 12, side 776

Ved en direktørs fratræden blev der bevilget ham et beløb fra en fond, som havde tilknytning til arbejdsgiverselskabet. Dette beløb blev beskattet som almindelig indkomst, idet det ikke kunne anses for fratrædelsesgodtgørelse fra arbejdsgiveren og ej heller anses for vederlag for afløsning af pensionstilsagn.