Provision - erhvervelsestidspunkt. (* 1)

Provision - erhvervelsestidspunkt. (* 1)

A klagede for indkomståret 1983 over, at amtsligningsrådet havde overført provisionsindtægter på 258.162 kr. til beskatning hos ham fra et anpartsselskab, B, hvori han var hovedanpartshaver.

Det var oplyst, at klageren pr. 1. januar 1982 havde påbegyndt selvstændig virksomhed som salgsagent inden for møbelbranchen på det amerikanske og canadiske marked, og at virksomheden pr. 1. juli 1983 var omdannet til anpartsselskabet B.

Amtsligningsrådet havde anset provisionsindtægterne på 258.162 kr. for at være indtjent af klageren før virksomhedsomdannelsen og dermed skattepligtigt for ham.

Klageren havde godkendt, at et beløb på 109.013 kr. af nævnte provisionsindtægter blev henført til beskatning hos ham. Dette beløb vedrørte ordrer, hvor agenturgiverne - danske og tyske møbelfabrikker - havde modtaget betalingen fra kunden før den 30. juni 1983. Klageren var indforstået med, at beløbet måtte anses for endeligt erhvervet af ham inden den 1. juli 1983, uanset afregningen først havde fundet sted efter nævnte dato.

Med hensyn til den resterende del af forhøjelsen, 149.149 kr., havde klageren anført, at disse provisionsindtægter vedrørte ordrer optaget inden den 1. juli 1983, men hvor kunden først havde afregnet efter denne dato.

Det var oplyst, at klageren, når han modtog en ordre, udstedte en ordrebekræftelse, som sendtes til kunden og den danske eller tyske møbelfabrik. Når møblerne blev afsendt, sendte møbelfabrikken en faktura til kunden med kopi til klageren. Klageren modtog senere provision fra møbelfabrikken for de månedlige salg og kontrollerede denne ved at sammenholde ordrebekræftelse og fakturakopier.

Det var amtsligningsrådets opfattelse, at fabrikken på faktureringstidspunktet havde accepteret ordren, og at annullation fra køberens side eller lignende forhold, der indebar, at ordren ikke blev effektueret, som altovervejende hovedregel ville være indtrådt på et tidligere tidspunkt. Rådet havde herefter antaget, at provisionsindtægten var erhvervet på faktureringstidspunktet. Rådet havde endvidere henvist til, at en af fabrikkerne afregnede provisionen på dette tidspunkt.

Klageren oplyste, at hans forhold til de fabrikker, som han repræsenterede, i overensstemmelse med kutymen i branchen ikke havde været kontraktligt reguleret i de omhandlede år. Han henviste til bestemmelserne i § 68 og § 69 i kommissionsloven, hvorefter agenten kun er berettiget til provision, når aftalen opfyldes. Klageren henviste endvidere til bestemmelserne om eksportgaranti, hvorefter garantien ikke omfatter agentprovision og lignende udgifter, der bortfalder som følge af de begivenheder, som garantien dækker.

Efter det oplyste om proceduren for ordreoptagelse og salg, og henset til, at klageren ikke havde haft nærmere skriftlige aftaler derom med sine agenturgivere, fandt Landsskatteretten, at det måtte anses for berettiget, at faktureringstidspunktet var lagt til grund som indtægtskriterium for klagerens provisionsindtægter forud for virksomhedsomdannelsen til selskab. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1987, D 1.3.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 12, side 776

Provisionsindtægter for en salgsagent inden for møbelbranchen, der ikke havde nogen skriftlig aftale med agenturgiverne, blev anset for erhvervet i skattemæssig henseende ved agenturgiverens fakturering til køberen.