Provision - skattepligt - forsikringsselskabsfunktionær. (* 1)

Provision - skattepligt - forsikringsselskabsfunktionær. (* 1)

Kontorassistent A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1983 havde anset hende for indkomstskattepligtig af provisionsbeløb på 6.676 kr., som hun havde oppebåret i forbindelse med tegning af livsforsikringer.

Klageren var ansat som kontorassistent i forsikringsselskabet B og havde i 1983, med sig selv som forsikringstager, tegnet en almindelig kapitallivsforsikring med en årlig præmie på 1.086 kr., en indskudsforsikring på 300.000 kr. og en rateforsikring, hvis årlige præmie udgjorde 5.000 kr. For disse forsikringer havde klageren modtaget provision med henholdsvis 205 kr., 9.000 kr. og 2.931 kr. Klageren havde i forvejen udnyttet sit begrænsede forsikringsfradrag og havde herefter ved indkomstopgørelsen kun fratrukket rateforsikringspræmien på de 5.000 kr. Klageren havde endvidere medvirket ved sin datters og sin samlevers tegning af livsforsikringer på hendes liv, og havde også modtaget provision vedrørende disse forsikringer med i alt 3.745 kr.

Klagerens samlede provision havde herefter andraget 15.881 kr., som hun i det hele havde anset for skattefri.

De stedlige skattemyndigheder havde imidlertid forhøjet klagerens selvangivne indkomst med provisionsbeløbene vedrørende datterens og samleverens forsikringer samt med provisionen af klagerens egen rateforsikring, i alt de ovenfor nævnte 6.676 kr., medens man var enig med klageren i, at den øvrige provisionsindtægt kunne holdes uden for indkomstopgørelsen.

Skattemyndighederne havde henvist til Statsskattedirektoratets ligningsvejledning vedrørende forsikringsprovisioner til ansatte i forsikringsselskaber, og de der omtalte kendelser fra Landsskatteretten. Hvis den ansatte ikke havde tegning af forsikringer som arbejdsområde, beskattedes vedkommende ikke af provisioner, der blev oppebåret i forbindelse med tegning af forsikringer for den pågældende selv. Anderledes derimod, hvis provisionen angik forsikringer, som andre forsikringstagere tegnede, i det her foreliggende tilfælde klagerens provision af datterens og samleverens forsikringer. - Hvis imidlertid et beløb, der således tilfaldt en medarbejder i et forsikringsselskab i kraft af ansættelsesforholdet, refererede til en forsikring, hvor præmien kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, måtte fradraget for præmien dog reduceres med det af selskabet ydede beløb, uanset at den ansatte selv var forsikringstager. Begrundelsen herfor var, at der ikke kunne opnås fradrag for en udgift, som den pågældende forsikringstager faktisk ikke havde afholdt.

Klageren mente ikke, at hun var skattepligtig af de oppebårne provisioner, fordi hun ikke i kraft af sit arbejde beskæftigede sig med forsikringstegning. Hun bemærkede særligt, at der burde skelnes mellem henholdsvis de rabatter og de provisioner, hendes arbejdsgiver ydede. Rabatter til de ansatte blev givet vedrørende alle andre forsikringer end livsforsikringer og blev fratrukket forlods i de af selskabet opkrævede præmier på disse forsikringer. Med hensyn til livsforsikringer var ordningen derimod, at normalpræmien blev opkrævet, og selskabet ydede derpå en engangsprovision, når første års præmie var betalt. Klageren var af den opfattelse, at det under disse omstændigheder var urigtigt at begrænse hendes fradrag for rateforsikringspræmien, og fandt, at hun herved blev stillet, som om provisionen - i strid med de ovenfor omtalte regler - var en skattepligtig indkomst for hende.

To af de i sagens afgørelse deltagende retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtalte, at den klageren tilfaldne provision af de af datteren og samleveren tegnede forsikringer var indkomstskattepligtig, idet disse beløb ikke var omfattet af særreglen om, at beløb af nævnte art til visse ansatte i forsikringsselskaber kunne udeholdes af indkomstopgørelse som en ikke-skattepligtig funktionærrabat. Disse retsmedlemmer fandt endvidere, at denne begrænsede skattefrihed ikke kunne anfægtes ved den i praksis anlagte beregning af fradraget for forsikringspræmier, vedrørende hvilke der var ydet nedslag. Det kunne ikke anses for afgørende, om selskabet ydede dette nedslag i form af en på forhånd fratrukket rabat eller som en provision, der efterfølgende kom til udbetaling. I begge tilfælde kunne alene nettopræmieudgiften fradrages. Herefter måtte den påklagede ansættelse stadfæstes.

Et retsmedlem tiltrådte, at provisionerne vedrørende datterens og samleverens forsikringer var indkomstskattepligtige, men fandt, at skattefritagelsen for provision af medarbejderens egne forsikringer måtte gælde, hvad enten den blev anset for anvendt til nedbringelse af den pågældende præmiebetaling eller til et hvilket som helst andet formål. Dette medlem voterede følgelig for, at den fulde udgift til rateforsikringspræmien kunne fratrækkes af klageren, og at ansættelsen blev nedsat med 2.931 kr.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

LV 1987, D 1.9.2.

(* 1) Afgørelsen i offentliggjort i Skat 1988, nr. 10, side 603

En kontorassistent i et forsikringsselskab blev anset for skattepligtig af provision ved tegning af forsikringer for andre, og for egne forsikringer - hvor præmien var fradragsberettiget - kunne alene nettopræmieydelsen fradrages dvs. efter fradrag af rabat eller provision.