Renter - dødsbo - tilgodehavende. (* 1)

Renter - dødsbo - tilgodehavende. (* 1)

Direktør A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset hende for uberettiget til i indkomstopgørelsen for 1985 at fradrage et beløb på 576.382 kr. for renter til ægtefælles dødsbo for perioden fra den 1. juni 1983 til den 31. december 1985.

Det fremgik, at klagerens ægtefælle var afgået ved døden den 1. juni 1983, hvorefter fællesboet, der udelukkende omfattede afdødes bodel, var kommet under skifte ved eksekutor. Klageren havde givet arveafkald og havde således alene et boslodskrav i boet, medens afdødes særbørn var arvinger. Afdødes nettoformue ved dødsfaldet var opgjort til ca. 10,5 mio. kr., og i denne opgørelse indgik der i boets aktiver en uforrentet fordring på klageren, ved dødsfaldet opgjort til ca. 2,8 mio. kr.

Ifølge afdødes testamente og en mellem klageren og afdøde indgået aftale var klageren berettiget til inden for sin boslod at kræve heste, løsøre og samtlige stemmeberettigede aktier i B A/S udlagt. Disse aktier var på dødsdagen vurderet til 3.840.000 kr.

Klageren havde på denne baggrund a conto fået udlagt en motorbåd og heste for i alt ca. 600.000 kr. Ved aftale med arvingerne havde klageren fået henstand med betaling af den nævnte fordring på ca. 2,8 mio. kr. mod betaling af rente på 8% regnet fra dødsfaldet. Dette rentebeløb, som for perioden fra den 1. juni 1983 til den 31. december 1985 var beregnet til 576.382 kr., havde klageren fratrukket ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Beløbet var ikke betalt, men indgik på en mellemregningskonto mellem boet og klageren. De stedlige skattemyndigheder havde - med henvisning til boets succession i afdødes rettigheder - ikke fundet, at der påhvilede klageren nogen juridisk forpligtelse til at betale rente. Da den omhandlede fordring kunne rummes inden for klagerens forventede boslod på ca. 5,2 mio. kr. var forrentning anset som en skattemyndighederne uvedkommende mellemrente, jf. Højesterets dom af 5. november 1969, hvorfor klageren var nægtet fradrag for de til boet beregnede renter.

Klagerens advokat anførte, at fordringen, da der ikke forelå anden aftale, var et anfordringstilgodehavende for boet, hvorfor boet var både berettiget og forpligtet til at kræve den omhandlede fordring forrentet, således at klageren som følge heraf måtte være berettiget til fradrag for de beregnede renter.

Advokaten afviste i øvrigt sammenligningen med den af Højesteret den 5. november 1969 afsagte dom, idet der her ikke var tale om udlodning eller acontoudlægning af arv, men om et reelt eksisterende tilgodehavende til boet. Dette fremgik endvidere af en af revisoren udarbejdet foreløbig boopgørelse, hvorefter klageren ved boets afslutning skulle indbetale et beløb kontant til boet. Der ville som følge heraf heller ikke ved boopgørelsen blive tale om udlodning til klageren af hele den omhandlede fordring.

Efter de for Landsskatteretten foreliggende oplysninger - herunder at den omhandlede fordring ved boets afslutning ikke fuldt ud kunne forventes udlagt til klageren inden for hendes boslod - fandt retten, at klageren ved indkomstopgørelsen var berettiget til fradrag for beregnede renter af den del af gælden, der lå ud over den forventede udlodning, og som af hende skulle indbetales kontant til boet ved boafslutningen. I den forbindelse bemærkedes, at den endelige fastsættelse af størrelsen af den del af gælden, hvoraf der med skattemæssig virkning kunne beregnes renter, først kunne ske ved boets afslutning.

LV 1987, B 1.5.4.1.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 10, side 609

I en afdød ægtefælles bo indgik som aktiv et hidtil uforrentet tilgodehavende hos efterlevende ægtefælle. Denne - der havde givet afkald på arv og således kun var berettiget til boslod - havde opnået udsættelse med betaling til boet mod forrentning, og blev anset for berettiget til rentefradrag for den del af gælden til boet, som oversteg den udlodning fra boet, som ville tilfalde hende.