Handelsrejsende - genbrugsvirksomhed. (* 1)

Handelsrejsende - genbrugsvirksomhed. (* 1)

Lagerforvalter A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag på 11.850 kr. - 158 dage a 75 kr. - for rejsedage efter reglerne for handelsrejsende, men alene havde godkendt fradrag for udearbejde med 3.476 kr. - 158 dage a 22 kr. - og et skønsmæssigt fradrag på 2.000 kr. for merudgifter i forbindelse med rejsedage.

Det fremgik, at klageren den 1. april 1985 var blevet ansat i et firma, der beskæftigede sig med opkøb og produktion af returpapir. Klageren anså sig for omfattet af den personkreds, der er berettiget til at benytte det for handelsrejsende gældende standardfradrag. Til støtte herfor henviste han til, at han var omfattet af kommissionslovens § 85, idet han for sin arbejdsgiver rejste fra sted til sted for at optage ordrer vedrørende varer til senere levering. Efter den seneste domspraksis på området var han derfor berettiget til det foretagne standardfradrag.

Klagerens arbejdsgiver havde oplyst, at produkterne til firmaets produktion fremskaffedes på det jyske marked gennem udvikling af rationelle løsninger til såvel private som offentlige virksomheder. Det var virksomhedens mål gennem salgsorienteret indkøbsarbejde at være markedsførende med henblik på løsning/salg af renovationsordninger med henblik på genbrug af papir. Kontakten til markedet søgtes opnået både gennem den personlige indsats og gennem direkte og indirekte reklame. Den personlige indsats skulle sikre en optimal service- og leverandørpleje, således at leverandørstaben kunne fastholdes, og samtidig sikre nye samarbejdskontakter. Klagerens arbejdsgiver havde understreget, at virksomhedens indkøbsaktiviteter var altafgørende for selskabets omsætning og indtjeningsevne. Klageren var ansat i firmaet som indkøber, og hans job bestod kort fortalt i at bevare/udbygge firmaets kundeleverandørkreds. Klagerens opgaver omfattede bl.a. opkøb af returpapir fra leverandørerne, salg af udstyr til leverandørerne samt salg af rådgivning på konsulentbasis til virksomheder med behov for udsortering af genanvendelige produkter fra virksomhedens affald.

Det var endelig oplyst, at klageren havde bil med biltelefon stillet til rådighed, og han havde deltaget i de traditionelle sælgerkurser.

Efter de tilvejebragte oplysninger om klagerens arbejdsforhold, herunder at arbejdet hovedsageligt havde bestået i indkøb, fandt Landsskatteretten ikke, at klageren kunne anses for omfattet af de regler, der gælder for handelsrejsende m.fl. Da klageren ikke havde sandsynliggjort eller dokumenteret de af ham i forbindelse med rejsedagene afholdte udgifter, måtte det ham tilkommende fradrag fastsættes efter et skøn. Da retten ikke fandt grundlag for at ændre det skøn, der var udøvet ved ansættelsen, blev den påklagede ansættelse herefter stadfæstet.

LV 1987, D. 3.17.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 10, side 610

De for handelsrejsende gældende fradrag blev ikke anset for anvendelige i et tilfælde, hvor der fortrinsvis var tale om indkøb af papir til en genbrugsvirksomhed.