Legislator Case Law & Legislation
W19881855425 DK

Skønsmæssig ansættelse - ugyldighed. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18554 Valid

Skønsmæssig ansættelse - ugyldighed. (* 1)

Statsautoriseret revisor A klagede for indkomståret 1984 over, at de stedlige skattemyndigheder skønsmæssigt havde beskåret hans fradrag for befordringsudgifter til 8.863 kr.

Klageren påstod principalt ansættelsen kendt ugyldig, idet den var foretaget efter den 1. oktober 1985, og denne dato var i henhold il Statsskattedirektoratets cirkulære 1985-3 af 18. januar 1985, pkt. 1 og 3, sammenholdt med Statsskattedirektoratets cirkulære 1979-17 af 10. maj 1979 fristen for skønsmæssige ansættelser.

Statsskattedirektoratet udtalte under sagens behandling for Landsskatteretten, at det nævnte skønscirkulære måtte anses for tjenesteanordninger, og at det ikke konstituerede en ret for skatteyderne. Det gamle skønscirkulære måtte anses ophævet med fremkomsten af det nye skønscirkulære, der alene kunne anses for at indeholde en henstilling.

Landsskatteretten fandt ikke, at ansættelsen var ugyldig, selv om den var foretaget efter den 1. oktober 1985, og ansættelsen blev i øvrigt nedsat i overensstemmelse med den af retten foretagne ansættelse for indkomståret 1983.

LV 1987, T 2.4.

Endelig adm. afgørelse 1988 18554 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 10, side 608.

Endelig adm. afgørelse 1988 18554 Valid

At en skønsmæssig ansættelse for indkomståret 1984 var foretaget efter 1. oktober 1985, medførte ikke ugyldighed, idet Statsskattedirektoratets cirkulære 1985-3 af 18. januar 1985 måtte anses for en tjenesteanordning, der alene indeholdt en henstilling, og det tidligere skønscirkulære 1979-17 af 10. maj 1979 måtte anses for ophævet ved cirkulære 1985-3.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →