Legislator Case Law & Legislation
W19881851125 DK

Formueopgørelse - foreløbig skat. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18511 Valid

Formueopgørelse - foreløbig skat. (* 1)

Direktør A klagede over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans selvangivne formue for 1985 med 1.897.956 kr., svarende til tilgodehavende overskydende skat vedrørende indkomståret 1985.

Det var oplyst, at klageren den 24. december 1985 havde foretaget en i henhold til kildeskattelovens § 59 frivillig indbetaling af foreløbig skat på 1.900.000 kr. vedrørende indkomståret 1985. Den 30. december samme år havde han anmodet om tilbagebetaling af for meget indbetalt foreløbig skat under henvisning til kildeskattelovens § 55. Den 27. januar 1986 havde kommunen i henhold hertil udbetalt klageren 1.897.956 kr. Klageren havde finansieret betalingen af den frivillige foreløbige skat ved et lån, der var medregnet i selvangivelsen med 1.924.700 kr. med tilhørende renteudgift på 25.700 kr., og denne var godkendt fratrukket ved indkomstopgørelsen. Indbetalingen af den yderligere foreløbige skat var ifølge klageren sket for at undgå at betale formueskat.

Amtsligningsrådet havde som begrundelse for ansættelsen anført, at indbetalingen den 24. december 1985 ikke kunne anses for en frivillig indbetaling af et foreløbigt skattebeløb i henhold til kildeskattelovens § 59, idet der efter klagerens indkomst- og formueforhold i 1985 ikke havde kunnet forventes restskat af den omhandlede størrelse, og dette måtte antages at have været bekendt for klageren.

Klagerens revisor gjorde bl.a. gældende, at der ikke var hjemmel til at formuebeskatte beløbet. Han mente ikke, at amtsligningsrådet kunne begrunde forhøjelsen med, at indbetalingen i henhold til kildeskattelovens § 59 ikke kunne anses for en frivillig indbetaling af et foreløbigt skattebeløb, da der netop i bestemmelsen var åbnet mulighed for kontante ind- og udbetalinger.

Endvidere henviste han til ændringen af kildeskatteloven i 1984, hvor man ved § 62, stk. 3, havde stoppet muligheden for spekulation i reglerne om procentgodtgørelse af indbetalinger i henhold til kildeskattelovens § 59. Man havde derimod ikke indført nogen adgang til at nægte fradragsret i formueopgørelsen for indbetalinger foretaget i henhold til denne bestemmelse. Klagerens dispositioner var således foretaget med rette i henhold til kildeskattelovens regler.

Landsskatteretten fandt efter de foreliggende oplysninger, at klageren, der med hjemmel i kildeskattelovens § 59 havde foretaget frivillig indbetaling af foreløbig skat, som udgangspunkt havde været berettiget til at lade indbetalingen udgå ved opgørelsen af den skattepligtige formue for indkomståret 1985. Da klageren imidlertid havde begæret tilbagebetaling i henhold til kildeskattelovens § 55 inden udgangen af indkomståret 1985, og da klageren herefter havde et krav på tilbagebetaling af for meget erlagt skat, fandt retten, at værdien af klagerens tilbagebetalingskrav måtte anses for et tilgodehavende, der skulle medregnes i hans skattepligtige formue med et beløb, svarende til tilbagebetalingsbeløbets størrelse.

Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

Endelig adm. afgørelse 1988 18511 Valid

Frivillig indbetaling af foreløbig skat december 1985 - muliggjort ved optagelse af lån - kunne principielt fradrages i formuen pr. 31.

december 1985 men da anmodning om tilbagebetaling af for meget indbetalt foreløbig skat var fremsat inden udgangen af december 1985, skulle tilgodehavendet på det i januar 1986 udbetalte beløb optages som aktiv pr. 31. december 1985.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →