Ejendomsvurdering - grundværdiansættelse - ugyldighed

Ejendomsvurdering - grundværdiansættelse - ugyldighed

A klagede over den af skyldrådet ved 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986 foretagne ansættelse af grundværdien med påstand om ugyldighed

Klageejendommen omfattede et grundareal på 47.842 (m2) med en bygning, indeholdende 118 beboelseslejligheder. Til støtte for påstanden gjorde klageren gældende, at skyldrådets afgørelse var ubegrundet. Endvidere henviste han til, at skyldrådet ikke havde været berettiget til at forhøje den af vurderingsrådet fastsatte grundværdi, idet der over for skyldrådet var nedlagt påstand om nedsættelse af vurderingsrådets ansættelse.

Landsskatteretten bemærkede, at ifølge forvaltningslovens § 22 skal en skriftlig afgørelse være ledsaget af en begrundelse medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Endvidere bemærkedes, at ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Herudover skal begrundelsen efter § 24, stk. 2, om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgik, at skyldrådets afgørelse alene indeholdt oplysninger om det vurderede areals størrelse, og om at grundværdien var ansat efter en etagearealpris med en enhedspris på kr pr. (m2).

Under hensyn hertil samt til forvaltningslovens regler om begrundelse fandt Landsskatteretten, at skyldrådets afgørelse ikke var tilstrækkeligt begrundet, og at den som følge heraf måtte anses for ugyldig. For så vidt angik klagerens yderligere anbringende om ugyldighed som følge af skyldrådets manglende adgang til at forhøje vurderingsrådets ansættelse, bemærkede Landsskatteretten, at det ikke kunne antages, at et skyldråd i forbindelse med påkendelse af klager over et vurderingsråds ansættelser er afskåret fra selvstændigt at tage stilling til ansættelsens korrekthed, uanset indholdet af den for rådet nedlagte påstand. Dette fremgik efter rettens opfattelse af bestemmelsen i vurderingslovens § 35, når denne bestemmelse blev sammenholdt med bestemmelserne i lovens afsnit G vedrørende klage og revision.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i SKAT 1988, nr. 11, side 691.

En af et skyldråd foretagen ansættelse af grundværdien ved 18.

almindelige vurdering blev anset for ugyldig, idet afgørelsen ikke opfyldte forvaltningslovens bestemmelser om begrundelse. (* 1)