Skattepligt - personer - arrest. (* 1)

Skattepligt - personer - arrest. (* 1)

A, der var bosat i England, klagede over, at Ligningsrådet for perioden 30. september 1978 til 30. september 1982 havde anset ham for fuldt skattepligtig til den danske stat i medfør af kildeskattelovens § 1, nr. 2.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren den 30. september 1978 havde frameldt sig det danske folkeregister, idet han angav at være udvandret til Spanien. Efterfølgende havde han indsendt en F 54-erklæring, underskrevet af de kommunale spanske myndigheder, hvorefter han var bosiddende i X fra den 18. september 1978. På denne baggrund havde klageren efter den 1. oktober 1978 alene selvangivet sig som begrænset skattepligtig her til landet.

Det fremgik videre af sagens oplysninger, at de spanske skattemyndigheder ved en skrivelse i juni 1982 havde oplyst, at de intet kendte til klageren. Klagerens advokat havde dog i maj 1986 indsendt kopier af kvitteringer for betalt skat for årene 1979 og 1981.

Det var endelig oplyst, at klageren i efteråret 1981 var flyttet til England, og at klagerens advokat i denne forbindelse havde oplyst, at klageren havde betalt skat der som resident i de engelske indkomstår 1981/82 og 1982/83.

Ligningsrådet havde for den ovennævnte periode anset klageren for fuldt skattepligtig her til landet i medfør af § 1, nr. 2. Afgørelsen var begrundet med, at klageren ikke efter udrejsen havde godtgjort, at han var undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.

Klagerens advokat nedlagde over for Landsskatteretten principalt påstand om, at Ligningsrådets ansættelser skulle ophæves under henvisning til en ved Østre Landsret indledt justifikationssag i forbindelse med en for skattekravet foretagen arrest. Subsidiært var det advokatens opfattelse, at klageren havde godtgjort, at han efter udrejsen var blevet undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer, og han henviste i denne forbindelse bl.a. til de indsendte kvitteringer for betaling af spansk skat. Østre Landsret havde ved kendelse i november 1987 udtalt, at foretagelse af arrest for et skattekrav ikke medførte nogen ændringer i kompetencefordelingen mellem ligningsmyndighederne og domstolene. Den for Landsretten verserende sag blev derefter udsat, indtil der forelå endelig administrativ afgørelse eller en endelig retsafgørelse om ansættelsen af sagsøgtes skattepligtige indkomst og formue i indkomstårene 1978 til 1982.

Efter de meddelte oplysninger fandt Landsskatteretten ikke, at klageren kunne anses for i den foreliggende periode at have været fuldt skattepligtig til den danske stat i medfør af kildeskattelovens § 1, nr. 2. Landsskatteretten fandt således, at klageren efter den 30. september 1978 alene havde været begrænset skattepligtig her til landet.

Under en justifikationssag i anledning af foretaget arrest for et skattekrav udtalte Landsretten, at arrest ikke medførte ændringer af kompetencefordelingen mellem ligningsmyndighederne og domstolene.

Landsretssagen blev derfor udsat, til endelig skatteansættelse forelå. Landsskatteretten fortsatte herefter behandlingen af den verserende sag, og ved kendelsen blev klageren ikke anset for fuldt skattepligtig til Danmark.