Legislator Case Law & Legislation
W19881847825 DK

Gaveafgift. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18478 Valid

Gaveafgift. (* 1)

Gårdejer A klagede over, at amtsskatteinspektoratet havde ansat værdien af en gave - ydet ham i form af ophævelse af en boligret - til 69.000 kr.

Det var oplyst, at klageren den 31. december 1977 havde købt halvparten af sine forældres landbrugsejendom, og at der i forbindelse hermed var ydet forældrene en livsvarig, fri boligret. Den årlige værdi af boligretten var fastsat til 50% af 20.000 kr., eller til 10.000 kr., og kapitalværdien ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor på 6,90 var herefter 69.000 kr.

Den 1. december 1983 havde klageren overtaget den resterende del af ejendommen, idet forældrene i forbindelse hermed havde givet den i 1977 indrømmede bopælsret til klageren.

Ved indgivelse af gaveanmeldelse i august 1983 var det i forbindelse med ophævelsen af friboligretten fastsatte gavebeløb af gavegiver og gavemodtager medregnet med 69.000 kr.

Amtsskatteinspektoratet havde ved gaveafgiftsberegningen under hensyn til aftægtsmodtagernes alder ved bortgivelsen af bopælsretten ansat gavens værdi til en årlig værdi på 12.500 kr., kapitaliseret med 5,53, eller til 69.125 kr., afrundet til 69.000 kr.

Efter de for Landsskatteretten foreliggende oplysninger - herunder at amtsskatteinspektoratet havde foretaget en regulær efterprøvelse af værdien af gaveydelsen og således beregnet værdien af denne som værende i overensstemmelse med den i gaveanmeldelsen af parterne medregnede værdiansættelse - fandt retten i medfør af kildeskattelovens § 16, stk. 3 og 4, jf. arveafgiftslovens § 48, stk. 1, og § 19, at den af parterne i gaveanmeldelsen foretagne værdiansættelse af ophævelsen af bopælsretten måtte anses for bindende for klageren.

Da retten herefter ikke fandt hjemmel til at ændre den påklagede værdiansættelse, blev denne stadfæstet.

LV 1987, E 4.2.

Endelig adm. afgørelse 1988 18478 Valid

Den i en gaveanmeldelse angivne værdi af en gave, som var efterprøvet af amtsskatteinspektoratet, kunne ikke nedsættes, idet værdiansættelsen måtte anses for bindende for gavemodtager.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →