Legislator Case Law & Legislation
W19881847225 DK

Erstatninger - fast ejendom (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18472 Valid

Erstatninger - fast ejendom (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1984 havde anset ham for skattepligtig af halvdelen af erstatningen, 25.000 kr., eller 12.500 kr., vedrørende et hus, som han havde købt sammen med sin ægtefælle. Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i februar 1980 havde købt et hus af et byggefirma, og at prioritetsrenterne på grund af kursfald var blevet større end forudsat ved købet. I anledning heraf havde klageren anlagt sag mod byggefirmaet, der ved en Østre Landsrets dom i januar 1984 blev dømt til at betale klageren og hans ægtefælle skønsmæssigt 25.000 kr. i erstatning. Ved indkomstopgørelsen havde klageren anset erstatningen som en ikke indkomstskattepligtig formuegevinst. De stedlige skattemyndigheder havde anset klageren for almindelig indkomstskattepligtig af erstatningsbeløbet under henvisning til, at beløbet udgjorde erstatning for - og dermed en reduktion af - en fradragsberettiget merrente i forbindelse med prioriteringen af ejendommen. Landsskatteretten fandt, at det forhold, at ejendommens prioritering var blevet ugunstigere end forudsat ved erhvervelsen af det nyopførte hus, måtte anses for en mangel ved den faste ejendom. Den erstatning, sælgeren af ejendommen som ansvarlig var blevet dømt til at betale for denne mangel, fandtes derfor at måtte behandles som en skattefri formuegevinst. Det bemærkedes, at der ved udmålingen af erstatningsbeløbets størrelse var taget hensyn til rentefradragsretten for den forøgede rentebyrde. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 12.500 kr.

LV 1987, C 1.2.3.

Endelig adm. afgørelse 1988 18472 Valid

En erstatning, som et byggefirma blev dømt til at betale en huskøber, fordi prioritetsrenterne blev større end forudsat ved købet, blev anset for en skattefri formuegevinst.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →