Advokatudgifter - bøde. (* 1)

Advokatudgifter - bøde. (* 1)

Dyrlæge A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag på 41.410 kr. i indkomstopgørelsen for 1983 for udgifter til omkostninger og bøde i forbindelse med en mod ham anlagt voldgiftssag.

Det var oplyst, at klageren havde etableret X Dyrehospital i 1966, og at der på dette tidspunkt kun var en dyrlæge i området, der ligesom klageren havde som speciale at behandle smådyr. I en årrække var dyrehospitalets honorarindtægt jævnt stigende, men omkring 1981 var indtruffet en stagnation i indtjeningen, som hovedsageligt skyldtes, at der var blev oprettet en række dyreklinikker i det pågældende område. Med henblik på at beholde et klientel af samme størrelse som hidtil havde klageren købt en praksis i X samt etableret nye klinikker i omegnen. Klinikkerne, der havde en daglig konsultationstid på ca. to timer, var etableret som selvstændige anpartsselskaber. Der var ikke ansat personale i klinikkerne, idet arbejdet i disse var udført af klageren og personalet fra X Dyrehospital, der havde modtaget et fast månedligt honorar for det udførte arbejde.

Den Danske Dyrlægeforening havde imidlertid anlagt sag imod klageren for overtrædelse af §§ 7 og 8 i foreningens vedtægter. I henhold hertil måtte dyrehospitaler, konsultationer m.v. kun oprettes på den adresse, der var udgangspunkt for de tilknyttede dyrlægers praksisudøvelse. Ved voldgiftskendelsen var klageren dømt til at betale en bøde til Den Danske Dyrlægeforening på 5.000 kr. samt til at bære halvdelen af omkostningerne for overvoldgiftsretten. Ret kort efter var de pågældende bestemmelser i de kollegiale vedtægter efter indgriben fra monopolmyndighederne ophævet, således at klageren kunne bevare sine praksissteder.

Klageren havde fratrukket omkostningerne ved voldgiftssagen, bestående af bøde 5.000 kr., salær egen advokat 22.218 kr. og 50% af omkostningerne for overvoldgiftsretten 14.192 kr., i alt 41.410 kr.

Skattemyndighederne havde ikke godkendt dette fradrag med den begrundelse, at udgifterne i forbindelse med voldgiftssagen ikke kunne anses for pådraget som følge af en normal driftsrisiko, og at udgifterne heller ikke kunne anses for driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 a.

Klagerens advokat gjorde bl.a. gældende, at etableringerne af de omtalte klinikker, som var årsagen til, at den omtalte voldgiftssag blev rejst mod klageren, ikke var sket for at skabe ekspansion, men udelukkende for at sikre klagerens hidtidige indtægt. Udgifterne måtte derfor anses for at være afholdt for at sikre og vedligeholde indkomsten i klagerens virksomhed og som følge heraf være fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen.

Efter de foreliggende oplysninger kunne Landsskatteretten tiltræde det af revisoren anlagte synspunkt om, at udgifterne ved voldgiftssagen havde været afholdt i klagerens bestræbelser for at fastholde et hidtidigt indtægtsgrundlag. Retten fandt herefter, at der kunne indrømmes klageren fradragsret for de afholdte omkostninger på i alt 41.410 kr. i medfør af statsskattelovens § 6 a.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat til det selvangivne beløb.

LV 1987, F 4.

Advokatomkostninger og bøde i forbindelse med en voldgiftssag, rejst mod klageren af hans brancheforening i anledning af oprettelse af dyreklinikker i tilslutning til eksisterende dyrehospital, blev anset for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6 a.