Afskrivning - grundlag - ejendomsvurdering. (* 1)

Afskrivning - grundlag - ejendomsvurdering. (* 1)

Læge A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde nedsat de af ham ved indkomstopgørelsen for 1981 foretagne afskrivninger på bygning og installationer.

Det fremgik af sagen, at klageren ved betinget skøde af 31. december 1981 havde erhvervet en hotellejlighed i Nordjylland. Købesummen havde udgjort 258.000 kr., eller med tillæg af omkostninger 263.744 kr. Ved indkomstopgørelsen var fordelingen af købesummen på de overtagne aktiver foretaget med 26.374 kr. for grunden, 179.742 kr. for bygning og 23.262 kr. for særlige installationer, i alt 229.378 kr., medens restbeløbet var betaling for løsøre.

Ved skattemyndighedernes fordeling til henholdsvis 77.002 kr., 134.914 kr. og 17.461 kr. var som fordelingsgrundlag anvendt ejendomsvurderingen pr. 1. april 1982.

Klagerens revisor gjorde gældende, at ejendomsvurderingen i det foreliggende tilfælde ikke kunne være afgørende ved spørgsmålet om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget. Han henviste til, at grunden var solgt af X kommune, men at der i forbindelse hermed var indrømmet en tilbagekøbsret for ubebyggede dele inden 1991 (15 år) til samme pris, ligesom værdierne påvirkedes af deklarationer, som medførte en begrænsning i udnyttelse af arealet. Hertil kom, at grundprisen i henhold til de foretagne vurderinger måtte anses for urimelig høj, sammenlignet med den procentvise udvikling for parcel- og sommerhusgrunde i området. Konkluderende anførte klagerens revisor, at de af sælgerne i forbindelse med salget fastsatte priser på grund og bygning havde været udtryk for værdien i handel og vandel, således at det selvangivne afskrivningsgrundlag måtte lægges til grund.

Under sagens behandling udtalte Statsskattedirektoratets afdeling for vurdering af fast ejendom efter besigtigelse, at ansættelsen af grundværdien skønnedes passende som udtryk for handelsværdien - og som grundlag for den aktuelle fordeling.

Landsskatteretten bemærkede, at den samlede ansatte grundværdi for moderejendommen i overensstemmelse med vurderingslovens § 16 A var fordelt på de enkelte ejerlejligheder efter fordelingstal. Dette princip bevirkede i det foreliggende tilfælde, hvor området ikke var fuldt udbygget, at ejerlejlighedernes grundværdi ville falde, efterhånden som området udbyggedes, og der i takt hermed blev flere enheder at fordele grundværdien på.

Under hensyn hertil måtte den ved ansættelsen anvendte grundværdi efter rettens opfattelse anses for mindre egnet som vejledning for fordelingen af købesummen til brug ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget. Da retten endvidere ikke i de foreliggende oplysninger fandt grundlag for at tilsidesætte den selvangivne fordeling af købesummen, blev ansættelsen ændret i overensstemmelse med klagerens påstand.

LV 1987, G 6.1.9.3.

Ejendomsvurderingen blev ikke godkendt som grundlag for fordeling af købesummen for en ejerlejlighed på grund og bygning m.v. til brug ved beregning af afskrivning, idet området ikke var fuldt udbygget og grundværdien måtte antages at falde ved senere udbygning.