Legislator Case Law & Legislation
W19881825125 DK

Rejseudgifter - lastbilchauffør

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18251 Valid

Rejseudgifter - lastbilchauffør

Chauffør A klagede for indkomstårene 1981 og 1983 over, at amtsligningsrådet ikke havde indrømmet ham fradrag for tilsluttende rejsedage for lastbilchauffører med henholdsvis 96 dage a 60 kr. og 86 dage a 65 kr.

Klageren oplyste, at hans arbejdsforhold for indkomstårene 1981 og 1983 havde været identiske med de forhold, som retten havde taget stilling til for indkomståret 1982. Landsskatteretten havde ved sin kendelse af 23. april 1985 givet ham medhold i, at han måtte anses for berettiget til fradrag for merudgifter for tilsluttende rejsedag efter de for langturschauffører gældende vejledende anvisninger. Han var ansat som chauffør i et vognmandsfirma i Horsens, for hvilket han bl.a. kørte med fragt på ruten Horsens-Vejle-Roskilde-København og retur. Kørslen for de enkelte uger var f.eks. tilrettelagt således, at lastbilen mandag fra kl. 12.30 blev læsset i Horsens og Vejle. Kl. 17.30 til kl. 19.30 var klageren hjemme for at indtage et måltid, hvorefter han var kørt hjemmefra, således at han tirsdag kl. 1.30 var i København, hvor han havde overnattet i lastbilen. Samme dag kl. 16.00 var han kørt fra Københavns Fragtmandshal, og kl. 21.30 var han hjemme, hvorefter aflæsning af fragt i Horsens og Vejle havde fundet sted fra kl. 7.00 til kl. ca. 12.00.

Amtsligningsrådet havde henset til, at fradrag i henhold til Ligningsvejledningen for tilsluttende arbejdsdage forudsatte, at den samlede rejsetid udgjorde mindst 30 timer. Til rejsetiden kunne medregnes last- og lossetid i umiddelbar forbindelse med rejsen, men amtsligningsrådet havde fundet, at rejsen først kunne anses for begyndt, når klageren efter spise- og hvilepausen var kørt hjemmefra kl. 19.30.

Fire retsmedlemmer fandt efter det i sagen oplyste om varigheden af de pågældende langture - hvori burde medregnes lastetiden - at klageren var berettiget til at fratrække merudgifter ved kørslen for den tilsluttende rejsedag efter de for langturschauffører gældende vejledende anvisninger. Disse retsmedlemmer kunne derfor tiltræde klagerens påstand om, at de påklagede ansættelser for indkomstårene 1981 og 1983 skulle nedsættes med henholdsvis 5.760 kr. og 5.590 kr.

Et retsmedlem (retsformanden) fandt med den af amtsligningsrådet angivne begrundelse, at der ikke de i det foreliggende tilfælde var adgang til anvendelsen af standardfradraget for tilsluttende rejsedage, jf. herved afgørelse fra Landsskatteretten anført i skat 1987.2.141., og at de påklagede ansættelser derfor ville være at stadfæste.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og de påklagede ansættelser blev herefter nedsat med henholdsvis 5.760 kr. og 5.590 kr.

LV 1986, D 3.33.

Endelig adm. afgørelse 1988 18251 Valid

Skat 1988, nr. 4, side 230

Endelig adm. afgørelse 1988 18251 Valid

Ved opgørelsen med hensyn til fradrag for tilsluttende rejsedag, for en chauffør på fragtmandsrute Jylland-København, fandt et flertal i Landsskatteretten, at lastetiden skulle medregnes, selv om klageren efter lastningen var hjemme at spise et par timer, før han startede på køreturen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →