Legislator Case Law & Legislation
W19881824525 DK

Aktiesalg - gældsbrev - nedskrivning (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18245 Valid

Aktiesalg - gældsbrev - nedskrivning (* 1)

Trikotagehandler A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt en af ham ved opgørelsen af en aktiefortjeneste foretaget nedskrivning med 50% af pålydende på et gældsbrev, som han havde modtaget i forbindelse med overdragelse i 1982 af nominelt 71.000 kr. aktier i B A/S.

Det fremgik bl.a. af sagens oplysninger, at B A/S var et familieaktieselskab, som domineredes af klagerens moder, der løbende overdrog aktier i selskabet til sine børn, herunder til klagerens broder C. Denne ejede som hovedanpartshaver D Invest ApS, hvilket selskab i 1982 havde erhvervet hele aktiekapitalen i B A/S. Aktiehandelen mellem klageren og broderen C havde fundet sted i oktober 1982. Broderen kunne ikke i kraft af vedtægtsbestemmelser eller lignende i B A/S tvinge klageren til at afstå sine aktier i selskabet, men klageren var ej heller i stand til ensidigt at diktere de handelsvilkår, på hvilke overdragelsen skulle ske. Resultatet af parternes forhandlinger var herefter blevet, at broderen nok ville købe aktierne, men han ville betale hele købesummen med et usikret gældsbrev med en fast årlig ydelse på 12% af hovedstolen, hvoraf 8% var rente af den til enhver tid værende restgæld, at erlægge hver den 1. januar og den 1. juli termin. Gældsbrevet var uopsigeligt fra klagerens side.

Klagerens revisor havde på grundlag af eksisterende vedtægtsbestemmelser i B A/S accepteret, at klagerens aktier i selskabet blev anset som afstået til den på overdragelsestidspunktet relevante såkaldt fortrolige kurs. Revisoren mente imidlertid, at der ved opgørelsen af fortjenesten ved aktiesalget måtte godkendes nedslag som selvangivet på det til fuld afgørelse af hele købesummen modtagne gældsbrev. Han henviste til, at denne handel mellem 2 brødre efter de foran omtalte ledsagende faktiske omstændigheder måtte bedømmes, som om den var indgået mellem parter uden indbyrdes familiemæssige forbindelser, og bemærkede, at praksis, såvel ved Landsskatteretten som ved de almindelige domstole, havde godkendt et sådant kursnedslag i tilsvarende situationer.

Statsskattedirektoratets opfattelse er, at de efter særlige regler beregnede fortrolige kurser er udtryk for aktiernes kontantværdi. I direktoratets ligningsvejledning er anført, at hvis vederlag for aktier helt eller delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der sædvanligvis godkendes et nedslag på disse specielle betalingsmidler, men det må herved påses, at et eventuelt betalt kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevets kursværdi svarer til de solgte aktiers kontantværdi.

På baggrund af disse regler, som Landsskatteretten principielt er enig i, må der i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering ud fra de i ligningsvejledningen anførte kriterier. I denne sag, hvor fortrolig kurs skulle benyttes som omsætningskurs, nærede retten betænkelighed ved - trods revisorens henvisning til handelsomstændighederne - at godkende nogen nedskrivning på det som betaling modtagne gældsbrev. Den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1987, K 3.5.4.4.

Endelig adm. afgørelse 1988 18245 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 6, side 342.

Endelig adm. afgørelse 1988 18245 Valid

Ved en aktieoverdragelse, hvor den fortrolige kurs skulle anvendes ved beregning af vederlaget, blev ikke godkendt nedskrivning på det gældsbrev, der udgjorde hele betalingen, idet den fortrolige kurs var udtryk for kontantværdien.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →