Advokatudgifter. (* 1)

Advokatudgifter. (* 1)

A A/S klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt, at selskabet ved indkomstopgørelserne for skatteårene 1982/83, 1983/84 og 1984/85 havde fradraget advokatomkostninger på henholdsvis 6.000 kr., 12.500 kr. og 3.400 kr., idet myndighederne havde ment, at de pågældende udgifter havde vedrørt indkomstkilden.

Det fremgik af sagens oplysninger, at det klagendeselskab siden først i 1970'erne havde drevet en vognmandsforretning. Vejtransportrådet havde imidlertid i medfør af bestemmelsen i vejtransportlovens § 18, stk. 1, truffet beslutning om at tilbagekalde de til selskabet meddelte vognmandstilladelser, da selskabet i strid med vilkårene for meddelelse af de pågældende tilladelser havde foretaget udlejning heraf til et andet transportselskab.

Selskabet havde herefter anlagt sag mod Vejtransportrådet og påstået principalt generhvervelse af de pågældende transporttilladelser, subsidiært at tilbagekaldelserne blev gjort tidsbegrænsede. Ved dom i februar 1982 havde Østre Landsret statueret, at tilbagekaldelserne af tilladelserne havde været berettiget. De i forbindelse med sagen afholdte udgifter havde selskabet fradraget ved indkomstopgørelserne med førnævnte 6.000 kr., 12.500 kr. og 3.400 kr.

Selskabets revisor nedlagde påstand på godkendelse af de selvangivne fradrag for advokatomkostninger, og henviste til, at de omhandlede advokatomkostninger knyttede sig til den løbende indkomsterhvervelse og ikke til etablering af en ny indkomstkilde.

To af Landsskatterettens medlemmer, herunder retsformanden, fandt, at de omhandlede advokatomkostninger havde haft en sådan direkte tilknytning til det klagende selskabs løbende indkomsterhvervelse, at de måtte anerkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger, og disse medlemmer voterede således for at nedsætte de påklagede ansættelser med henholdsvis 6.000 kr., 12.500 kr. og 3.400 kr.

Et retsmedlem fandt ikke, at de omhandlede advokatomkostninger, der knyttede sig til en retssag, som det klagende selskab forgæves havde ført for at få Vejtransportrådets tilbagekaldelse af transporttilladelserne - der var grundlaget for selskabets virksomhed - kendt ugyldig eller gjort tidsbegrænset, kunne anses for afholdt i forbindelse med driften af selskabets vognmandsforretning. Dette medlem fandt følgelig ikke, at de omhandlede omkostninger var af fradragsberettiget karakter, og voterede derfor for stadfæstelse af de påklagede ansættelser. I overensstemmelse med flertallet blev de påklagede ansættelser nedsat med henholdsvis 6.000 kr., 12.500 kr. og 3.400 kr.

LV 1987, F 4.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 5, side 286.

Et aktieselskab, der drev vognmandsforretning, og som havde anlagt sag mod Vejtransportrådet i anledning af fratagelse af køretilladelser, blev anset for berettiget til at fratrække de i forbindelse hermed afholdte advokatomkostninger.