Løbende ydelser

Løbende ydelser

Overlæge A klagede for indkomstårene 1984 og 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde anerkendt de selvangivne fradrag på 10.000 kr. pr. år, som han i henhold til kontrakt af 19. august 1984 havde betalt i studiestøtte til sin niece.

Det var oplyst, at kontrakten mellem klageren og niecen var indgået for en periode af 10 år fra 1984 og i øvrigt med følgende ordlyd

»Forpligtelsen bortfalder, når bidragsmodtageren opnår en afsluttende eksamen ved en højere læreanstalt, eller såfremt bidragsmodtageren ophører med uddannelse ved en højere læreanstalt, dette gælder dog tidligst om 5 år.

Det tilføjes, at ændringer i skattelovgivningen eller skattepraksis, der medfører nægtelse af fradragsretten for ovennævnte ydelse, ophæver aftalen. I et sådant tilfælde vil det allerede ydede beløb være at betragte som et lån, der tilbagebetales efter nærmere fastsatte regler. Underskrevne erklærer os indforståede med indholdet af nærværende kontrakt.«

Det var endvidere oplyst, at klagerens broder ved kontrakt af 23. december 1985 havde påtaget sig en tilsvarende forpligtelse til ydelse af uddannelsesstøtte med 10.000 kr. årligt til klagerens søn, men at betaling af ydelser i henhold til denne kontrakt i juni 1987 var indstillet under henvisning til, at yderen ikke havde kunnet opnå fradragsret for de betalte beløb.

Skattemyndighederne havde anført, at de foreliggende gensidige forpligtelser ikke kunne begrunde fradrag i medfør af bestemmelsen i ligningslovens § 14, stk. 2, idet der i realiteten var tale om understøttelse fra henholdsvis klageren og hans broder til deres egne børn, og sådanne ydelser var i henhold til lovbestemmelsens stk. 5 ikke fradragsberettigede.

Klageren gjorde gældende, at der havde bestået et køligt forhold mellem ham og hans broder, og der havde således ikke foreligget nogen aftale mellem dem om et arrangement, der kunne medføre skattemæssige fordele. Klageren henviste videre til, at der for 1984 og igen fra 1987 - efter at broderens kontrakt til fordel for klagerens søn var ophævet - ikke havde bestået den gensidighed, som myndighederne havde lagt til grund for afgørelsen.

Landsskatteretten bemærkede, at selv om klagerens og hans broders indgåelse af forpligtelseserklæringer var tidsmæssigt forskudt 1 år, måtte der anses at foreligge gensidighed for begge de heromhandlede år, da den samlede fordel for hver part ville blive i samme størrelsesorden, hvis arrangementet havde kunnet få virkning over de respektivt stipulerede år. Da realiteten i arrangementet imidlertid ville være, at der i strid med lovordningen i ligningslovens § 14, stk. 5, blev opnået fradrag for løbende ydelser til livsarvinger, fandt retten, at det var berettiget, at der var sket skattemæssig tilsidesættelse for begge indkomstår. De påklagede ansættelser blev herefter stadfæstet.

LV 1986, F 1.4.3.

Skat 1988, nr. 4, side 220

Selv om der var en tidsmæssig forskydning på eet år mellem to brødres indgåelse af underholdskontrakter til fordel for den andens barn, blev kontrakterne skattemæssigt tilsidesat som værende i strid med ligningslovens § 14, stk. 5, idet kontrakterne skulle løbe over lige mange år og med lige store beløb.