Befordring - samtidige arbejdssteder

Befordring - samtidige arbejdssteder

A klagede over, at hans selvangivne indkomst for 1984 var forhøjet med 30.452 kr., idet de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag på dette beløb for befordringsudgifter, opgjort efter reglerne i ligningslovens § 9 B (trekantkørsel).

Det var oplyst, at klageren, der havde bopæl i X i Nordsjælland, var ansat ved DSB med tjenestested i København og som sådan havde frikort til DSB. Desuden havde klageren været beskæftiget - hovedsagelig som tjener - på B Kro I/S, beliggende i X, i i alt 188 dage i 1984, hvor han havde været dels medforpagter, senere medejer af kroen.

Ved indkomstopgørelsen havde klageren foretaget fradrag for sin kørsel i egen bil mellem de to samtidige arbejdssteder efter reglerne i ligningslovens § 9 B med 188 dage B Kro/DSB a 89 km a 1,82 kr. eller med 30.452 kr.

Skattemyndighederne havde overhovedet ikke anset klageren for berettiget til noget befordringsfradrag. Dette var begrundet med, at fradrag for kørsel mellem to samtidige arbejdssteder ifølge ligningslovens § 9 B forudsætter, at ingen af arbejdsstederne ligger i umiddelbar nærhed af klagerens bopæl. Ved umiddelbar nærhed forstod skattemyndighederne i overensstemmelse med hidtidig praksis, at afstanden ikke oversteg 2 km. Da en opmåling havde vist, at afstanden fra klagerens bopæl ad offentlige gangstier til kroen udgjorde i alt 1.793 meter, opfyldte dette arbejdssted, nemlig kroen, således ikke betingelsen i ligningslovens § 9 B om at være beliggende uden for boligens umiddelbare nærhed .

Der var herefter alene godkendt fradrag for udgifter til befordring mellem klagerens bopæl og arbejdsstedet i København efter ligningslovens § 9 C. Da klageren selv kunne tilrettelægge sit arbejde, var offentlige befordringsmidler anset for anvendelige til denne transport. På grund af klagerens frikort havde transporten ikke medført nogen udgifter for ham, hvorfor der ikke var indrømmet noget fradrag herfor.

Det var oplyst, at man ved opmålingen af afstanden fra bopælen til arbejdsstedet (kroen) havde målt afstanden fra bopælen til hovedindgangen og ikke til personaleindgangen, der lå yderligere ca. 30-40 meter væk.

Klageren gjorde over for Landsskatteretten bl.a. gældende, at han måtte anses for berettiget til fradrag for befordringsudgifter efter ligningslovens § 9 B, idet det måtte være bilkørselsafstanden opmålt til 2,3 km og ikke gangafstanden, der var afgørende. Desuden havde han som offentligt ansat ikke selv kunnet tilrettelægge sin arbejdstid, ligesom han på grund af sin arbejdstid havde været nødt til at benytte egen bil til sin transport.

Landsskatteretten fandt, at den relevante afstand var afstanden mellem bopæl og personaleindgangen på arbejdsstedet (kroen), og da der efter det oplyste var 1.793 m fra bopælen til hovedindgangen og yderligere ca. 30 m fra hovedindgangen til personaleindgangen, var kroen altså beliggende mere end 1,8 km fra bopælen. Herefter var afstanden mellem bopælen og kroen af en sådan længde, at fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 9 C kunne indrømmes, hvis kroen havde været klagerens eneste arbejdssted. Under hensyn hertil fandtes kroen i relation til ligningslovens § 9 B at kunne betragtes som liggende uden for bopælens umiddelbare nærhed.

Klageren var herefter berettiget til befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 B, og da der ikke var rejst indvendinger mod klagerens talmæssige opgørelse af befordringsfradraget, blev den påklagede ansættelse nedsat med det selvangivne fradrag på 30.452 kr.

LV 1986, U 3.4.

Skat 1988, nr. 4, side 226

Ved afgørelsen af, om den ene af 2 samtidige arbejdspladser lå i umiddelbar nærhed af klagerens bopæl, blev en afstand på lige godt 1.800 m fra bopæl til personaleindgang anset for at være i ikke umiddelbar nærhed - idet en sådan afstand giver mulighed for fradrag efter § 9 C - og klageren her blev anset for berettiget til fradrag efter § 9 B.