Udbytteafkald. (* 1)

Udbytteafkald. (* 1)

A Investeringsselskab ApS klagede for skatteårene 1981/82 over, at amtsligningsrådet af den fra et datterselskab modtagne udlodning på 675.000 kr. kun havde anset et beløb på 412.500 kr. som skattefrit udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. og derfor forhøjet selskabets selvangivne indkomst med differencen 262.500 kr.

Det fremgik af sagen, at det klagende selskab ejede 2.250.000 kr. B-aktier i et datterselskab, medens den relevante aktiekapital, som bestod af 5.250.000 kr. A-aktier, ejedes af familieforbundne personer. I datterselskabets vedtægter var om udbetaling af dividende til aktionærerne bestemt følgende: Af den del af årets regnskabsmæssige overskud, som ikke medgår til afskrivninger eller til dækning af muligt underskud fra tidligere år, sker henlæggelse til den lovmæssige reservefond i overensstemmelse med aktieselskabslovgivningens regler; derefter udredes forlods 6 % i dividende af B-aktiekapitalen. Det herefter resterende overskud anvendes efter generalforsamlingens beslutning, herunder eventuelt til tantieme til direktion og bestyrelse, dividende til aktionærer samt til yderligere henlæggelse til selskabets fond eller til overførelse i ny regning. Hvad angår dividende af selskabets aktier har A-aktionærerne ret til at få tillagt samme dividende af 6 %, som ifølge stk. 4 er tillagt B-aktionærerne, forinden der udbetales yderligere dividende til disse sidste. Der kan aldrig tillægges A-aktionæren højere dividende end B-aktionærerne.

Det var oplyst, at det ved generalforsamlingen for det omhandlede år var besluttet, at A-aktionærerne alene skulle oppebære 1 % dividende, medens det klagende selskab som B-aktionær fik udloddet en dividende på 30 %, således at A-aktionærerne herved havde givet afkald på 5 % af deres vedtægtsmæssige ret til 6 % i dividende.

Højesteret havde ved dom i en af en A-aktionær, som besad 25 % af A-aktierne, anlagt sag statueret, at denne aktionær var skattepligtig af den til afkaldet svarende del af det vedtægtsmæssige udbytte på 6 % for det omhandlede år.

Det var med henvisning til denne dom de stedlige skattemyndigheders opfattelse, at det beløb på 262.500 kr., som A-aktionærerne havde givet afkald på til fordel for B-aktionærerne, herefter ikke kunne karakteriseres som udbytte, der i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, var fritaget for beskatning.

Det klagende selskabs revisor var ikke enig i, at højesteretsdommen kunne have en sådan konsekvens, da den ved generalforsamlingen besluttede udbyttedeling - uanset fravigelsen fra vedtægtsbestemmelserne - ubestridt havde været lovlig. Han påstod derfor ansættelsen nedsat til det selvangivne beløb.

Landsskatteretten var for så vidt enig med det klagende selskabs revisor i, at det ved sagens afgørelse ikke kunne lægges til grund, at generalforsamlingens beslutning om udbyttedelingen havde været ulovlig. Retten måtte derimod være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at det til A-aktionærernes udbytteafkald i forhold til vedtægtsbestemmelserne svarende beløb på 262.500 kr. ikke kunne betegnes som udbytte i den nævnte lovbestemmelses forstand. Der blev bl.a. henset til, at A-aktionæreren ved nævnte højesteretsdom var anset for skattepligtig af det omhandlede beløb som udbytte, samt til det nære interessesammenfald mellem de familieforbundne aktionærer, som måtte antages at have været bestemmende for fravigelsen fra den vedtægtsmæssige udbyttedeling. Den påklagedes ansættelse blev følgelig stadfæstet.

LV 1986. SC 1.2.4.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1988, nr. 5, side 285.

Et selskab ejede B-aktierne i et datterselskab, hvis A-aktier ejedes af familieforbundne personer. A-aktionærerne havde givet afkald på en del af deres vedtægtsmæssigt fastsatte udbytte til fordel for B-aktionærerne, dvs. det klagende selskab, og den til udbytteafkaldet svarende del af udlodningen fra datterselskabet blev ikke anset som skattefrit udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.