Medhjælpende ægtefælle - vurderingsinspektør

Medhjælpende ægtefælle - vurderingsinspektør

Arkitekt A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1984 havde anset ham for uberettiget til at foretage fradrag for medhjælpende ægtefælle.

Det fremgik, af sagens oplysninger, at klageren var vurderingsinspektør i X-området for et realkreditinstitut. Vurderingsforretningen havde været drevet fra kontorlokaler i den private villa, men fra december 1986 var kontoret flyttet til lokaler i bymidten. Klageren var aflønnet med provision af de enkelte vurderingssager, og han havde i 1984 og 1985 oppebåret provisionsindtægter på henholdsvis 765.345 kr. og 1.018.384 kr. Klageren havde aflønnet en free-lance vurderingsinspektør med honorar pr. vurderingssag. Der var ydet et mindre tilskud til klagerens kontorhold, men det havde langt fra dækket de faktiske kontorholdsudgifter m.v.

Kontorarbejdet var udført af klagerens ægtefælle, der dagligt havde arbejdet 5-6 timer, hvorefter hun havde passet telefonen fra den private bolig, mens klageren var på bygningssyn. Arbejdet havde bestået i kontor- og sekretærarbejde, først og fremmest registrering, journalisering og arkivering samt renskrivning af vurderingsforretninger. Endvidere var der tale om dagbogsføring samt maskinskrivning af forretningskorrespondance, kontrol af byggeregnskaber i forbindelse med ombygningssager, herunder fotokopiering m.v.

De stedlige skattemyndigheder havde som begrundelse for at nægte fradrag for medhjælpende ægtefælle efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 37 A bl.a. henvist til, at der ikke var tale om et selvstændigt erhvervsforhold men i stedet om et lønmodtagerforhold.

Klagerens revisor påstod, at klageren i 1984 havde drevet selvstændig virksomhed, og henviste bl.a. til, at klageren for egen regning drev sit kontor, herunder afholdt lønudgifterne, ligesom vederlaget beroede på præsterede salgsresultater.

Efter de foreliggende oplysninger om klagerens virksomhed - herunder karakteren, omfanget og vederlæggelsesformen for dette hverv, sammenholdt med, at klageren selv afholdt lønomkostninger og til dels økonomisk bar omkostningerne ved kontorholdet - fandt retten, at klageren måtte anses som selvstændig erhvervsdrivende og følgelig berettiget til at foretage fradrag for medhjælpende ægtefælle vedrørende denne virksomhed, idet ægtefællens bistand opfyldte betingelserne herfor.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 48.000 kr. i overensstemmelse med klagerens påstand.

LV 1986, B 1.4.

Skat 1988, nr. 4, side 220