Legislator Case Law & Legislation
W19881820025 DK

Befordring - områdekørsel

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18200 Valid

Befordring - områdekørsel

A anmodede om, at den af Landsskatteretten ved kendelse i januar måned 1987 stadfæstede ansættelse af hans skattepligtige indkomst for 1983 måtte blive genoptaget.

Klageren havde i 1983 dagligt kørt frem og tilbage mellem hjemmet i X og forskellige arbejdspladser i Århus-området. Det nærmeste arbejdssted i dette område var beliggende 22 km fra hans hjem. Klageren havde fratrukket udgifterne ved anvendelse af egen bil til den daglige transport med 23.595 kr. Skattemyndighederne havde alene indrømmet klageren et fradrag på 13.951 kr., idet kørslen mellem hjemmet og den nærmeste arbejdsplads i Århus ikke kunne anses for fuldt fradragsberettiget, idet afstanden var over 20 km. Denne ansættelse havde Landsskatteretten stadfæstet.

Det var nu oplyst, at Vestre Landsret i en tilsvarende sag vedrørende en anden skatteyder havde tilkendegivet, at Århus bygrænse - og ikke den nærmeste arbejdsplads inden for Århus-området - ville blive lagt til grund ved rettens afgørelse. Kammeradvokaten havde herefter på ministeriets vegne taget bekræftende til genmæle, og skatteyderen havde fået fuldt fradrag for sine befordringsudgifter i egen vogn.

Som følge af udfaldet i den nævnte landsretssag fandt Landsskatteretten, at klagerens fradrag for befordringsudgifter måtte beregnes på grundlag af afstanden mellem hans hjem og Århus bygrænse. Da denne afstand kun udgjorde 17 km, ville klageren følgelig være berettiget til at fradrage sine befordringsudgifter til denne kørsel efter reglerne i ligningslovens § 9 B, således at den foretagne forhøjelse på 9.604 kr. bortfaldt. Den tidligere stadfæstede ansættelse blev herefter nedsat med 9.604 kr.

LV 1986, U. 3.5.

Endelig adm. afgørelse 1988 18200 Valid

Skat 1988, nr. 4, side 229

Endelig adm. afgørelse 1988 18200 Valid

En tidligere stadfæstet ansættelse blev nedsat, således at den pågældende klager fik godkendt fradrag for biludgifter efter ligningslovens § 9 B for hele strækningen til arbejdspladser i Århus, idet Vestre Landsret i en anden sag havde tilkendegivet, at det var afstanden til Århus bygrænse, der var afgørende ved bedømmelse af områdekørsel, og ikke den nærmeste arbejdsplads i Århus-området.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →