Lejeværdi - EF-ansat. (* 1)

Lejeværdi - EF-ansat. (* 1)

Cand.jur. A klagede efter skattestyrelseslovens § 9, stk. 4, over, at ligningskommissionen for indkomstårene 1983 og 1984 havde anset ham for skattepligtig af lejeværdi af egen bolig med hensyn til et i Luxembourg beliggende hus.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren siden 1976 havde arbejdet som tjenestemand ved Europaparlamentet i Luxembourg. Sammen med sin hustru, der ligeledes var bosat i Luxembourg, havde klageren i årene 1982-1983 ladet opføre et etplanshus på ca. 180 m2 i Luxembourg. Ægtefællerne var flyttet ind i huset i 1983. Ved indkomstopgørelserne for 1983 og 1984 havde klageren angivet ejendomsværdien for huset til 2.153.000 kr., svarende til grundprisen og opførelsesudgifterne. Der var ikke selvangivet lejeværdi af egen bolig, men derimod foretaget fradrag for prioritetsrenter på op imod 150.000 kr.

Ligningskommissionen havde anset klageren for skattepligtig af lejeværdi af egen bolig og havde beregnet en lejeværdi på henholdsvis 42.283 kr. og 70.927 kr. på baggrund af en værdi svarende til 70% af den foretagne investering på 2.153.000 kr.

Klageren nedlagde principalt påstand om, at skattemyndighederne ikke kunne kræve skat af lejeværdi af egen bolig for EF-tjenestemænd. Han henviste til protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, artikel 13, hvor det bl.a. hedder

»Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne.«

Det var klagerens opfattelse, at ved beskatningen af lejeværdi af egen bolig kunne EF-tjenestemanden tvinges til at benytte en del af vederlaget fra EF til betaling af national skat, hvad der ifølge klageren stred imod den nævnte artikel. Klageren anførte i denne forbindelse, at lejeværdien måtte anses for en fiktiv indkomst, hvorfor der reelt var tale om en skærpet skat på de øvrige indkomster. Klageren bestred desuden, at han skulle være fuldt skattepligtig her i landet og anførte, at skattepligtens omfang måtte afhænge af EF-bestemmelser. I den nævnte protokols artikel 14 er det nævnt, at EF-ansatte skal betragtes som om, de havde bevaret deres hidtidige bopæl, men klageren påpegede, at der her udelukkende var tale om skattepligt af indkomst og formue, hvad lejeværdien ifølge klageren var uafhængig af.

Subsidiært nedlagde klageren påstand om, at der ikke i dansk skattelovgivning var hjemmel til at beregne lejeværdi af egen bolig for ejerboliger beliggende i udlandet. Han henviste til, at der i vurderingsloven tales om »landets ejendomme« og endvidere, at det i reglerne omkring beregningen af lejeværdien var forudsat, at der forelå regelmæssige offentlige vurderinger. Ydermere var ejere af ejendomme i udlandet ikke sikret en sagkyndig vurdering på stedet med en fastlagt klageadgang.

Mest subsidiært anførte klageren, at selv om det var lovligt at beskatte ham af lejeværdi af egen bolig, var det af skattemyndighederne fastsatte beregningsgrundlag for højt. Det var klagerens opfattelse, at vurderingen af huset skulle sættes til det beløb, man ville være kommet til, hvis huset havde været beliggende i Danmark, og efter en sammenligning med huse, beliggende i større provinsbyer i Danmark, nedlagde han påstand om, at beregningsgrundlaget burde være en værdi på 600.000 kr.

Med hensyn til den af klageren nedlagte påstand om, at beskatning af lejeværdi af egen bolig stred imod protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, artikel 13, var Landsskatteretten af den opfattelse, at den omstændighed, at klageren eventuelt måtte udrede skat af lejeværdien af EF-indkomsten, ikke var at betragte som en beskatning af denne indkomst. Idet klageren endvidere i medfør af den nævnte protokols artikel 14 måtte anses for fortsat at være fuldt skattepligtig her i landet med bopæl og skattemæssigt hjemsted her, ville han være at beskatte af sin globalindkomst - dog fraregnet indkomsten fra EF. Landsskatteretten fandt, at lejeværdi af egen bolig, der var uden forbindelse med EF-indkomsten, måtte anses for omfattet af globalbeskatningen her i landet, uanset at boligen var beliggende i udlandet.

Med hensyn til beregningen af lejeværdien fandt Landsskatteretten, at denne måtte fastsættes på grundlag af et skøn, hvor udgangspunktet kunne tages i anskaffelsessummen for boligen. Idet retten endvidere ikke i de foreliggende oplysninger fandt grundlag for en ændring af det af ligningskommissionen ved beregningen af lejeværdien udøvede skøn blev ansættelserne stadfæstet.

LV 1987, A 1.2.1.

En embedsmand, ansat ved Europaparlamentet og bosat i Luxembourg, blev her i landet beskattet af lejeværdi i et hus, han havde opført der, selv om han som ansat i EF var fritaget for national beskatning af løn m.v. fra EF.