Aktiesalg - næring. (* 1)

Aktiesalg - næring. (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne almindelige indkomst for 1980 med de af ham fratrukne tab på aktier.

De stedlige skattemyndigheder havde begrundet de foretagne ansættelser med, at de af klageren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrukne tab på aktier ikke kunne godkendes som handelstab, og at de derfor ikke kunne anses for omfattet af bestemmelsen i den dagældende ligningslovs § 16 C, stk. 1, sammenholdt med lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 6, idet tabene alene havde beroet på vekselererfirmaet B's manglende evne til at inddække klagerens tilgodehavende ifølge mellemværende ved marginspekulation.

I overensstemmelse med en af klagerens revisor under sagens behandling foretagen opgørelse var avancer, opnået ved afståelse af aktier mere end to år efter erhvervelsen, samtidig overført til beskatning efter bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 6, jf. § 7.

De stedlige skattemyndigheder var enige med klageren i, at det på mellemværendet med vekselererfirmaet fratrukne tab måtte anses for fradragsberettiget i den skattepligtige almindelige indkomst, såfremt det måtte lægges til grund, at klageren var næringsdrivende med hensyn til køb og salg af aktier. Myndighederne havde dog ikke - bl.a. efter det oplyste om antallet af køb og salg i de enkelte år - fundet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at aktiehandel henhørte under klagerens erhverv.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der havde fuldført flere videregående uddannelser, i en årrække havde opholdt sig i USA, hvor han havde drevet virksomhed som forretningsmand, og at han siden 1954 havde købt og solgt aktier i amerikanske aktieselskaber gennem New York Børsen og gennem amerikanske vekselererfirmaer.

Klageren var vendt tilbage til Danmark i 1976, og efter hjemkomsten havde han sammen med C formidlet en handel med aktier for et større selskab for ca. 13 mio. kr. Han havde sammen med C dannet et interessentskab, hvori klageren var deltager med 58%. Interessentskabet drev formidlende virksomhed med køb og salg - herunder udstykning - af ejendomme af forskelligartet karakter og struktur, industrivirksomheder samt af værdipapirer, herunder af aktier.

Interessentskabet havde i 1980 herved indtjent honorarer og kommissioner på i alt ca. 2.500.000 kr.

I tilknytning hertil havde de to interessenter dannet et anpartsselskab, i hvilket klageren ejede 60% af aktierne. Selskabet virkede som administrationsselskab for interessentskabet.

Klageren ejede endvidere fuldt ud et i 1948 stiftet aktieselskab, som trods vedtægtsmæssige formål om handel med bl.a. isenkram, husholdningsartikler m.v. foretog køb og salg af ejendomme og aktier.

Klageren havde ifølge det oplyste over en 6-årig periode fra 1976 til 1981 haft en omsætning af aktier, eksklusive tab på rebelåning, på 16-18 mio. kr., medens der i aktieselskabet over en 4-årig periode fra skatteåret 1976/77 var angivet en omsætning af aktier på ca. 3,5 mio. kr. Salgene var stort set foregået inden to år efter erhvervelsen.

Det var nærmere oplyst, at klagerens egne aktiehandler fortrinsvis var koncentreret om en stor dansk koncern, hvis aktier interessentskabet formidlede salg af, og et enkelt større sagen omhandlede tab på aktier, var det oplyst, at klageren udover at foretage handler for egen regning gennem banker, havde indgået aftale om for lånte midler at indgå i marginspekulation med aktier hos vekselererfirmaet B. Aktierne var forblevet i depot hos vekselererfirmaet som garanti for finansieringen og med ret til genbelåning for vekselererfirmaet.

Selskabet var gået konkurs i oktober 1980, og de i depotet henliggende aktier, der i overensstemmelse med den indgåede aftale var rebelånt af vekselererfirmaet, var afhændet af långiverne. Disse havde herefter modregnet provenuet herved i deres tilgodehavende hos vekselererfirmaet, og klageren måtte indbetale lånet til boet mod at anmelde et dividendekrav i dette.

Klageren havde under henvisning til, at de deponerede aktier måtte anses for afstået for 0, ved opgørelsen af den selvangivne indkomst fratrukket sit tab på disse aktier, opgjort som forskellen mellem deres købspris og 0, med henvisning til bestemmelsen i ligningslovens § 16 C, stk. 1, da salget var sket inden to år efter erhvervelsen.

Subsidiært påstod klageren det af ham opgjorte tab fradragsberettiget ud fra et næringssynspunkt. Han henviste til karakteren af hans samlede virke, hvori formidling af køb og salg af aktier udgjorde en væsentlig bestanddel, og til, at hans egne handler med aktier havde en sådan nær og direkte tilknytning til hans erhverv, at der ikke ved bedømmelsen af næringsbegrebet var grundlag for at foretage en afgrænsning mellem hans formidlende virksomhed og hans egne handler. På baggrund heraf var han af den opfattelse, at hans forhold klart var dækket af den definition af næringsbegrebet, der bl.a. fremgik af de årlige ligningsvejledninger.

For så vidt angik den af klageren nedlagte principale påstand om godkendelse af det af ham opgjorte tab, svarende til forskellen mellem de nævnte aktieposters anskaffelsessum og 0, fandt Landsskatteretten, at det således opgjorte tab ikke var opstået i forbindelse med en hændelse, hvor købekursen havde oversteget salgskursen, således som forudsat i ligningslovens § 16 C, stk. 1, sammenholdt med lov om særlig indkomstskat § 2, stk. 6. Tabet beroede derimod på vekselererfirmaets konkurs med deraf følgende tvangsrealisation fra de genbelånende firmaer med henblik på indfrielse af deres tilgodehavender i vekselererfirmaet.

Landsskatteretten kunne således ikke tiltræde klagerens principale påstand.

Efter de for retten foreliggende oplysninger havde klageren udfoldet alsidige bestræbelser inden for finansverdenen, hvorunder han havde formidlet salg af fast ejendom, selskaber og værdipapirer, ligesom han personligt bl.a. i direkte tilknytning hertil havde købt og solgt aktier i selskaber, for hvilke han havde drevet formidlende virksomhed. Han havde således i sit erhverv fået nøje kendskab og tilknytning til handler med værdipapirer. Når dette sammenholdtes med den nære forbindelse, der forelå mellem denne virksomhed og klagerens selvstændige køb og salg bl.a. af aktier, omfanget heraf og den betydelige samlede talmæssige omsætning ved disse løbende handler samt endelig klagerens virksomhed inden for det af ham ejede aktieselskab, måtte retten ud fra en helhedsvurdering af klagerens samlede virksomhedsstruktur nære betænkelighed ved at udelukke handel med aktier - som sagen vedrørte - fra hans øvrige erhvervsudøvelse. Retten kunne således tiltræde klagerens subsidiære påstand.

Dette standpunkt indebar den konsekvens, at klagerens øvrige værdipapirbeholdning skulle tages op til ny skattemæssig vurdering og behandling, og dette havde klageren erklæret sig indforstået med. Landsskatteretten tiltrådte herefter - uden fastsættelse af de endelige talmæssige konsekvenser - i princippet klagerens påstand om, at de påklagede ansættelser af klagerens almindelige og særlige indkomst skal reguleres ud fra det synspunkt, at klageren anses for næringsdrivende ved handel med aktier og andre værdipapirer.

LV 1987, K 3.3.

Næring blev anset at foreligge med hensyn til køb og salg af aktier m.v., således at tab ved et vekselererfirmas konkurs kunne fratrækkes. Der var tale om handel for egen regning, i interessentskab med en anden, gennem eget aktieselskab og som formidler af såvel ejendomme, virksomheder og aktier m.v.