Legislator Case Law & Legislation
W19881802325 DK

Bodyguard - arbejdstøj (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 18023 Valid

Bodyguard - arbejdstøj (* 1)

Politiassistent A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt de selvangivne fradrag i indkomstopgørelsen for 1985 på henholdsvis 852 kr. for merudgifter til beklædning i forbindelse med klagerens tjeneste som bodyguard og 890 kr. for udgift til vedligeholdelse af uniform til tjenestebrug.

Det var oplyst, at klageren var ansat i politiets uniformerede korps i X, og at han lejlighedsvis havde udført bodyguard-tjeneste i forbindelse med dronningebesøg m.v. Han modtog intet særskilt vederlag for udførelsen af disse opgaver og oppebar heller ikke beklædningsgodtgørelse.

Da det påhvilede ham at vedligeholde sine fysiske kvalifikationer, mente han sig berettiget til fradrag for udgifter til indkøb af sportstøj, ligesom han havde købt fodtøj under hensyn til, at han skulle møde i passende påklædning. Han henviste herved til, at Landsskatteretten i tidligere sager havde godkendt et skønsmæssigt fradrag for beklædningsudgifter vedrørende bodyguard-tjeneste.

Til støtte for påstanden om fradrag for udgift til vedligeholdelse af uniform anførte klageren bl.a., at det påhvilede ham at vedligeholde og eventuelt erstatte sin uniform, og at de omhandlede udgifter derfor måtte anses for fradragsberettigede på samme måde, som det var tilfældet for en række andre faggrupper.

Landsskatteretten bemærkede, at der som hovedregel ikke kunne anerkendes fradrag for udgifter til anskaffelse eller vedligeholdelse af arbejdsdragt. For visse faggruper, hvor arbejdet var anset for at påføre de pågældende udgifter ud over almindelige udgifter til beklædning, havde Ligningsrådet dog fastsat visse standardfradrag.

Da klageren imidlertid ikke henhørte under nogen af disse faggrupper, og da Landsskatteretten ikke i øvrigt fandt det godtgjort, at klagerens arbejde havde påført ham beklædningsudgifter udover det almindelige, var retten enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klageren ikke var berettiget til de omhandlede fradrag. Herved bemærkedes, for så vidt angik udgifterne vedrørende bodyguard tjeneste, at retten efter det oplyste om karakteren af de omhandlede beklædningsgenstande fandt, at disse i langt højere grad, end det havde været tilfældet i de af klageren påberåbte sager, hvor der ud fra en konkret vurdering var godkendt fradrag for en skønsmæssig andel af de afholdte udgifter, måtte anses for egnet til privat anvendelse. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet i sin helhed.

Endelig adm. afgørelse 1988 18023 Valid

(* 1) Offentliggjort i Skat 1988, nr. 3, side 142

Endelig adm. afgørelse 1988 18023 Valid

Politiassistent, der lejlighedsvis udførte bodyguard-tjeneste, kunne ikke fradrage udgifter til sportstøj og fodtøj.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →