Kaution - renter (* 1)

Kaution - renter (* 1)

A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde beskåret hans rentefradrag i indkomstopgørelsen for 1983 fra 19.971 kr. til 7.413 kr.

Det var oplyst, at klageren havde været hovedanpartshaver i B ApS. Selskabet havde i december 1979 standset sine betalinger, og boet var sluttet uden dækning til de simple kreditorer.

Klageren, der personligt havde kautioneret over for en række af selskabets kreditorer, var ved udeblivelsesdom i september 1980 blevet dømt til inden 14 dage til C A/S at betale 40.827 kr. med en årlig rente svarende til diskontoen med et tillæg på 2% af nærmere angivne beløb til betaling skete. I fogedretten, hvor klageren havde afgivet insolvenserklæring, var gælden i november 1980 opgjort til 47.063 kr. inkl. renter.

Kautionsforpligtelsen over for C A/S var sikret gennem ejerpantebreve i klagerens private ejendom. I 1983 havde han solgt denne ejendom og i forbindelse hermed indfriet mest muligt af den tinglyste gæld i ejendommen. Gælden til C A/S var da opgjort til 47.063 kr. med tillæg af senere påløbne renter, eller til 64.927 kr. I november 1983 var truffet aftale om, at klageren til fuld og endelig afgørelse skulle betale 19.971 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde været af den opfattelse, at betalingen på 19.971 kr. ikke var udtryk for, at dette beløb var et rentebeløb, men at det indeholdt såvel afdrag som renter.

Fra klagerens side anførtes, at det, for så vidt angik konkursboer, var normalt ved betaling af pantesikrede fordringer, at den løbende rente fra misligholdelsestidspunktet og indtil indfrielsen blev anset som værende den først dækkede, når pantet blev realiseret. I klagerens tilfælde var der efter hans opfattelse ikke tale om en fast ydelse, der skulle fordeles forholdsmæssigt, men alene om en fuldt fradragsberettiget renteudgift.

Landsskatteretten fandt, at klageren ved den delvise betaling af gælden måtte anses for forlods at have dækket påløbne renteudgifter, og den påklagede ansættelse blev herefter i overensstemmelse med klagerens påstand nedsat til det selvangivne beløb.

LV 1986, L 3.1.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1988, nr. 3, side 140

Et kautionsbeløb, der var sikret gennem ejerpantebreve i kautionistens ejendom, og hvor der til fuld og endelig afgørelse blev betalt et mindre beløb i forbindelse med ejendommens salg, et beløb, der var mindre end de i alt påløbne renter, blev anset for forlods at dække renter, og dermed fradragsberettiget.