Legislator Case Law & Legislation
W19881795025 DK

Udbetaling af ekspropriationserstatning når erstatningen indbringes for domstolene

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 17950 Valid

Udbetaling af ekspropriationserstatning når erstatningen indbringes for domstolene

I et brev af 17. november 1988 har De for N.N. klaget over, at amtskommunen har besluttet at tilbageholde 580.000 kr. af den erstatning på 800.000 kr., som Overtaksationskommissionen for Frederiksborg-Vestsjællands Amtsrådskreds har fastsat for afståelse af ejendommen matr. nr. 128b. Amtskommunen har begrundet sin beslutning med, at den anser den fastsatte erstatning for meget for stor, hvorfor spørgsmålet om erstatningens størrelse vil blive indbragt for Østre Landsret. Amtskommunen agter at afvente domstolenes afgørelse førend udbetaling vil finde sted.

I denne anledning skal det oplyses, at det er ministeriets opfattelse, at der ikke i lov om offentlige veje er hjemmel til at vente med udbetaling af en erstatning, der er fastsat af en overtaksationskommission, som den øverste administrative myndighed i erstatningsspørgsmål. Dette må kræve, at der i loven er udtrykkelig hjemmel hertil. I vejloven er der ikke en sådan bestemmelse, og der er ikke fastsat en frist for indbringelse af erstatningsspørgsmål for domstolene. Erstatningen skal i henhold til vejlovens § 64 udbetales uden unødigt ophold.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at det er fast praksis, at den erstatning, der fastsættes af taksationskommissionen i henhold til statsekspropriationsloven bliver udbetalt i sin helhed, uagtet anlægsmyndighederne indbringer spørgsmålet for domstolene. Der tages såvidt muligt forbehold ved udbetalingen. Ministeriet finder, at denne praksis også bør følges for erstatninger efter vejloven.

Ved amtskommunale ekspropriationer har dette spørgsmål kun været rejst i meget få tilfælde. Overtaksationskommissionens erstatningsfastsættelse bliver som regel taget til efterretning af amtsrådet. Der er nogle amter, der over for ministeriet telefonisk har oplyst, at de altid vil udbetale erstatningen i sådanne tilfælde selv om erstatningsspørgsmålet indbringes for domstolene, idet der tages forbehold om tilbagebetaling af beløbet.

Afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel til at tilbageholde erstatningen er i sidste instans et domstolsspørgsmål.

Såfremt amtskommunen forbeholder sig retten til at tilbageholde udbetalingen af erstatningen, må ministeriet anbefale, at der straks udtages stævning om erstatningens størrelse, og at landsretten heri anmodes om, som et delspørgsmål, at afgøre, om der er fornøden hjemmel til at tilbageholde udbetalingen til landsrettens afgørelse foreligger.

Endelig adm. afgørelse 1988 17950 Valid

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Endelig adm. afgørelse 1988 17950 Valid

I forbindelse med klage over at en vejbestyrelse undlod at udbetale en af overtaksationskommissionen fastsat erstatning fordi vejbestyrelse ønskede denne prøvet ved domstolene oplyste ministeriet, at dette ikke havde hjemmel i vejloven, der forudsætter udbetaling uden unødig ophold.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →