Legislator Case Law & Legislation
W19881780025 DK

Hyrekørsel-bevillingstilbagekaldelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 17800 Valid

Hyrekørsel-bevillingstilbagekaldelse

I brev af 11. februar 1988 har De indbragt Birkerød Kommunes afgørelse om tilbagekaldelse af Deres bevilling til hyrekørsel i henhold til § 8, stk. 1, i hyrekørselsloven, jf. kommunens breve af 12. og 18. januar 1988 til Dem.

Det fremgår af sagen, at Birkerød Taxa ved brev af 4. januar 1988 har ekskluderet Dem af bestillingskontoret under henvisning til, at De ikke havde betalt skyldige acontodriftsbidrag til bestillingskontoret for november og december 1987, uanset anbefalede rykkerbreve af 2o. november og 9. december 1987.

Birkerød Kommune har i denne anledning tilbagekaldt Deres hyrekørselbevilling, idet det af kommunen samtidig er oplyst, at De tidligere har været udelukket af kontoret »7-8 gange i op til 14 dage.«

Det fremgår endvidere af sagen, at politiet den 7. december 1987 har konfiskeret nummerpladerne på Deres hyrevogn på grund af præmierestance på den lovpligtige ansvarsforsikring.

Ministeriet skal i denne anledning meddele følgende

Ifølge § 8, stk. 1, i hyrekørselsloven kan en bevilling til hyrekørsel tilbagekaldes af den, der har udstedt bevillingen, såfremt indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagne overtrædelse af vilkårene for bevillingen, af bestemmelser i hyrekørselsloven eller af forskrifter udstedt i medfør af denne.

I den i medfør af § 18, stk. 3, i hyrekørselsbekendtgørelsen udarbejdede standardvedtægt er det bl.a. fastsat som obligatorisk bestemmelse, at såfremt en bevillingshaver ikke inden et vist antal måneder efter påkrav ved anbefalet brev har berigtiget forfaldne acontodriftsbidrag eller andre skyldige beløb til bestillingskontoret, kan den pågældende udelukkes fra kontoret. I de godkendte vedtægter for Birkerød Taxa er påkravsfristen fastsat til en måned.

Efter ministeriets opfattelse udgør den manglende betaling forud for Deres udelukkelse fra bestillingskontoret en grov tilsidesættelse af hyrekørselslovgivningen. Ministeriet stadfæster på denne baggrund kommunens afgørelse om tilbagekaldelse af Deres hyrekørselsbevilling.

Birkerød Kommune og Birkerød Taxa er underrettet om foranstående.

Endelig adm. afgørelse 1988 17800 Valid

En bevillingshaver undlod at betale acontodriftsbidrag til bestillingskontoret på trods af anbefalede rykkerbreve.

Tilbagekaldelse ansås for berettiget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →