Dispensation fra udgangsbestemmelser-Chinchillafarm
Statutory Text (3 Articles)
Dispensation fra udgangsbestemmelser-Chinchillafarm
I et brev af 15. juni 1988 har De klaget over, at A amtsråd har afslået en ansøgning om dispensation fra adgangsbestemmelserne for hovedlandevejen X-Y til at benytte en markoverkørsel i st. ca. 2.799 som adgang til etablering af en chinchillafarm.
A amtsråd har i en indstilling til Vejdirektoratet som vejbestyrelse for hovedlandevejen indstillet, at afslaget fastholdes. Vejdirektoratet har over for ministeriet tiltrådt amtsrådets indstilling.
Det fremgår af sagen bl.a.,
at årsdøgn- og julidøgntrafikken er på henholdsvis 3.500 og 3.800 enheder det pågældende sted,
at der er fri oversigt inden for vejareal på 3 x 270 m regnet fra stoppositionen til højre for overkørslen. Til venstre ligger en del af oversigten på 3 x 270 m uden for vejarealet på grund af en kurve på hovedlandevejen.
at der i 1971 blev givet dispensation til, at markoverkørslen tillige blev benyttet til en bygning på 135(m2) til opbevaring af avl og maskiner, og
at der på den modsatte side eksisterer en række overkørsler til parcelhusgrunde, men at der er ca. 300 m til nærmeste hus i samme vejside.
Det er Vejdirektoratets opfattelse, at en dispensation vil stride mod intentionerne bag adgangsbegrænsningerne, og at afslaget bør fastholdes af principielle grunde.
Ministeriet har supplerende fra amtskommunen fået oplyst, at zonelovstilladelse ikke er fornøden, og at der ikke er konkrete vejmæssige problemer det pågældende sted på hovedlandevejen.
Matrikeldirektoratet har telefonisk oplyst, at en chinchillafarm som den ansøgte må betragtes som en landbrugsejendom.
Efter de således fremkomne oplysninger kan ministeriet efter omstædnighederne tilslutte sig, at den ansøgte dispensation fra de tinglyste adgangsbegrænsninger til anvendelse af den omhandlede landbrugsoverkørsel til etablering af en chinchillafarm bliver givet efter eventuelle nærmere af vejbestyrelsen fastsatte vilkår.
Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.
Da en chinchillafarm efter oplysning fra matrikeldirektoratet er en landbrugsejendom og da opførelsen ikke kræver zonetilladelse, bør der gives dispensation fra adgangsbestemmelserne til at benytte en markoverkørsel som adgang.