Krav om hegn ved udstykning

Krav om hegn ved udstykning

I brev af 22. marts 1988 har De klaget over, at A amtskommune har stillet krav om tinglysning af servitut på ejendommen matr.nr. 21i, E-By, om ubrudt hegn i skel mod hovedlandevej.

De har bestridt vejbestyrelsens hjemmel til at stille det omhandlede krav.

Det fremgår af sagen, at kravet er stillet i forbindelse med godkendelse af udstykning af Deres ejendom matr.nr. 21a samme sted, idet matr. nr. 21i er en parcel af denne ejendom. Samtidig er det præciseret, at hegnet først skal opsættes, når den landbrugsmæssige drift af parcellen ophører, eller hvis hovedlandevejens tarv nødvendiggør opsætningen.

Efter ministeriets opfattelse kan kravet stilles på grundlag af lov om offentlige veje § 111, stk. 1, når det skønnes påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, eller på grundlag af lovens § 111, stk. 3, når der sker udstykning langs vejen. Ifølge ministeriets cirkulære af 6. december 1985, pkt. 58, forudsættes anvendelsen af den sidstnævnte bestemmelse, at kravet om hegn stilles som vilkår i forbindelse med en overkørselstilladelse.

Da parcellen ikke skal have overkørsel til hovedlandevejen, finder ministeriet, at vejbestyrelsen for hovedlandevejen ikke har hjemmel i vejloven til at kræve hegnsservitutten tinglyst.

Kravet om hegn vil derimod kunne stilles af vejbestyrelsen i medfør af lovens § 111, stk. 1, når ejendommen til sin tid overgår til mere intensiv anvendelse, og i det omfang lovens forudsætninger i øvrigt er opfyldt.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

Ved afgørelsen fastslog ministeriet, at det er en forudsætning for at kræve hegn efter vejlovens § 111,stk. 3, ved udstykning, at ejendommen skal have adgang til den vej, hegnet kræves opsat langs.