Udlagt privat fællesvej- privat fællesvej- beplantning

Udlagt privat fællesvej- privat fællesvej- beplantning

Ministeriet har motaget Deres klage over, at N-Byråd har nægtet at rydde et vejareal for syv store fyrretræer.

Det er i sagen oplyst, at vejarealet er udlagt som adgangsvej til Deres ejendom matr.nr. bk, R.

De har i sagen givet udtryk for, at træerne udgør en ulovlig spærring af vejen til Deres ejendom, og at byrådet derfor med hjemmel i privatvejslovens § 47 må kræve træerne fjernet. Da byrådet i vidt omfang anvender denne bestemmelse til at kræve beplantning langs de private fællesveje i kommunen beskåret m.v., finder De, at der er tale om en ulovlig forskelsbehandling, når byrådet nægter at medvirke til at kræve de her omhandlede træer fjernet.

Byrådet har i sagen givet udtryk for, at det er af den opfattelse, at den nævnte bestemmelse ikke giver hjemmel til at kræve træerne fjernet.

Det fremgår af sagen, at den omhandlede vejstrækning ikke er anlagt eller taget i brug som privat fællesvej. Dette er telefonisk bekræftet af kommunens tekniske forvaltning. Det blev samtidig oplyst, at træerne er af ældre dato og måske plantet, før arealet blev udlagt som privat fællesvej. Træerne er i hvert fald plantet, før bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III, §§ 21-62, den 25. november 1981 blev indført i kommunens sommerhusområder.

Ministeriet skal oplyse, at det er enig med byrådet i, at bestemmelsen i privatvejslovens § 47 ikke giver hjemmel til at kræve de omhandlede træer fjernet, idet denne bestemmelse alene finder anvendelse på færdselsarealer, der er anlagt/taget i brug som privat fællesvej, men ikke på arealer, der alene er udlagt som privat fællesvej, d.v.s. bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej, jfr. lovens § 3.

For arealer udlagt som privat fællesvej findes en særlig bestemmelse i lovens § 35, hvorefter der på sådanne arealer ikke uden vejmyndighedens samtykke må anbringes beplantning eller hegn eller foretages andre foranstaltninger af varig karakter (stk. 3).

Bestemmelsen omhandler imidlertid kun beplantning m.v., der anbringes, efter at arealet er udlagt til vejformål, og efter at kommunen har truffet beslutning om, at bestemmelserne i privatvejslovens afsnit III skal finde anvendelse i det område, vejen er beliggende i.

Ministeriet må efter det oplyste herefter være af den opfattelse, at træerne ikke er anbragt i strid med denne bestemmelse, og byrådet kan derfor heller ikke kræve træerne fjernet med henvisning hertil.

På denne baggrund finder ministeriet efter det oplyste, at byrådet ikke har foretaget sig noget ulovligt ved at nægte at kræve træerne fjernet.

Det er herefter ministeriets opfattelse, at spørgsmålet om etablering af fysisk adgang til Deres ejendom må løses ved, at vejen anlægges som privat fællesvej.

Privatvejsloven bygger i denne sammenhæng på det princip, at det er de private grundejere, der selv må skaffe vejadgang til deres ejendomme og selv gennemføre det fornødne vejanlæg. En vej kan efter lovens § 41 dog først anlægges/tages i brug, når vejmyndigheden har godkendt et anlægsprojekt.

Hvis der ikke kan opnås enighed mellem Dem og ejerne af vejarealet om anlæg af vejen, er dette derfor et privatretligt anliggende, der henhører under domstolene ved civilretligt søgsmål.

Ministeriet kan dog oplyse, at der i lovens § 39 findes en bestemmelse, hvorefter vejmyndigheden af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område kan bestemme, hvornår en udlagt privat fællesvej skal anlægges. Vejmyndigheden kan efter denne bestemmelse i et tilfælde som det foreliggende kræve vejen anlagt, men den har ikke nogen pligt hertil. Hvis vejmyndigheden går ind i sagen, skal den behandles efter bestemmelserne i lovens kapitel 10 om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje. Det medfører bl.a., at udgifterne til arbejdet skal fordeles mellem ejerne af de til vejstrækningen grænsende ejendomme med vejret til vejen, jfr. § 62, stk. 1. Efter det af Dem oplyste om vejrettighederne til vejen indebærer dette, at anlægsudgiften alene kan pålægges Dem som ejer af de to ejendomme nord for den omhandlede vejstrækning.

Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.

En grundejer ønskede en del træer på et vejareal fjernet med henblik på at tage vejen i brug. Ministeriet fandt, at privatslovens § 47, ikke kunne anvendes, da der alene var tale om et udlagt vejareal, der ikke var anlagt eller taget i brug som vej. Lovens § 35, kunne heller ikke anvendes, da træerne formentlig var plantet før arealet blev udlagt og i hvert fald før lovens afsnit III blev indført i området.