Legislator Case Law & Legislation
W19881362525 DK

Inddragelse- basisandel-sammenlægning af ejendomme- tillægsafgift.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 13625 Historic

Inddragelse- basisandel-sammenlægning af ejendomme- tillægsafgift.

I skrivelse af 13 juli 1988 har advokatfirmaet for Hammel Landboforening klaget over inddragelse af basisandel (afgiftsfri mælkeleverence) for afgiftsåret 1987/88.

I skrivelse af 17. og 21. juli har Henning Kjeldsen og Hammel Landboforening givet yderligere oplysninger i sagen.

Det fremgår af sagen, at Mikal Kjeldsen købte ejendommen Neergårdsmindevej 2, 8586 Ørum Djurs, med en basisandel på 212.850 kg mælk (CKR-nr. 29632), som blev overdraget efter ansøgning.

Efter købet af ejendommen blev der oprettet en samarbejdsaftale med faderen Henning Kjeldsen, der er ejer af ejendommen Kanalvej 85, 8560 Kolind. Efter ansøgning blev der godkendt en overdragelse ved sammenlægning af basisandele, der var knyttet til de to bedrifter, under CKR-nr. 63945.

Den 10. marts 1987 blev ejendommen Neergårdsmindevej solgt, uden at mælkeudvalget fik meddelelse om overdragelsen, hvilket vil sige uden basisandel. I skrivelse af 27. juni 1988 har mælkeudvalget inddraget den til Neergårdsmindevej 2 knyttede basisandel med begrundelsen, at en mælkeproducent, der ved overdragelse af en ejendom har fået overdraget en basisandel, ikke kan sælge ejendommen, uden at den basisandel, der var knyttet til arealet, medfølger.

Endvidere henvises der til, at der ved salget reelt er sket en opløsning af samarbejdsaftalen. Basisandelen er derfor reduceret til 290.010 kg mælk svarende til leverence fra ejendommen Kanalvej 85.

I klageskrivelserne til ministeren og Landbrugsministeriet anføres det, at samarbejdsaftalen fortsat består men med et ændret indhold. Endvidere henvises der til, at Henning og Mikal Kjeldsen ved en samtale med kvægbrugskonsulenten blev gjort opmærksom på problemerne med basisandelene, hvorefter de rettede henvendelse til mælkeudvalget for at få klarhed over problemerne, forinden der blev indgivet ny ansøgning.

Landbrugsministeriet finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, der kan begrunde en dispensation for betaling for den tillægsafgift, som inddragelsen af den til ejendommen Neergårdsmindevej 2 knyttede basisandel, vil udløse.

Basisandelen er knyttet til de arealer, der har bidraget til mælkeproduktionen og derfor skal der i henhold til § 5 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 681 af 27. oktober 1987 ske meddelelse til opkøber, såfremt en ejendom eller dele heraf sælget eller bortforpagtes eller overgår på lignende måder.

Den indgåede samarbejdsaftale vedrører et driftfællesskab mellem ejendommen Kanalvej 85 og Neergårdsmindevej 2, og godkendelsen af sammenlægningen af basisandelene er baseret herpå.

Ved salg af den ene ejendom er forudsætningerne for overdragelse af basisandelen ved sammenlægning ikke længere opfyldt og den i ovennævnte bekendtgørelse nævnte bestemmelse ikke overholdt.

Da De således uretmæssigt har disponeret over basisandelen tilknyttet den frasolgte ejendom, hvorved basisandelen fra ejendommen Kanalvej 85 er overskredet, skal der erlægges tillægsafgift til EF for den mængde, der er leveret ud over basisandelen med tillæg af frimængder.

Henning og Mikal Kjeldsen er herfra underrettet om sagens afgørelse.

P.M.V.

E.B.

Jens Hauge Pedersen

Endelig adm. afgørelse 1988 13625 Historic

Der blev erhvervet en bedrift med en tilknyttet basisandel. Herefter oprettede klageren sammen med faderen en samarbejdsaftale omfattende også dennes bedrift. Bedrifterne blev herefter sammenlagt. Kort tid efter solgte klageren sin ejendom uden at orientere Mælkeudvalget om overdragelsen og således, at der ikke medfulgte den basisandel, der var knyttet til bedriftens areal. Da den indgåede samarbejdsaftale vedrørte driftsfællesskab med begge ejendomme, var godkendelsen af sammenlægningen af basisandele baseret herpå. Frasalget af den ene ejendom har brudt forudsætningerne for overdragelse af basisandel til sammenlægning. Klageren havde således uretmæssigt disponeret over den basisandel, der var tilknyttet den frasolgte ejendom og derved overskredet basisandelen på den resterende ejendom, hvorfor der skulle erlægges tillægsafgift til EF for den mængde, der var leveret ud over basisandelen med tillæg af frimængder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →