Legislator Case Law & Legislation
W19881361225 DK

Staldkapacitet- båsebredde- investeringer- etablering.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 13612 Historic

Staldkapacitet- båsebredde- investeringer- etablering.

I skrivelse af 20. juni 1988 har foreningen for Niels Smed klaget over EF-direktoratets afgørelse om tildeling af supplerende basisandel (afgiftsfri mælkeleverance) for afgiftsåret 1987/88 til ejendommen Svoldrupvej 55, 9640 Farsø.

Det fremgår af sagen, at den sidste halvpart af ejendommen blev overtaget den 1. juni 1985, og som følge af denne etablering søges der nu om en udnyttelse af den bestående staldkapacitet til ialt 47 køer.

Bedriftens tildelingsgrundlag er 170.905 kg. Der er ansøgt om et forhøjet tildelingsgrundlag på 264.400 kg i afgiftsåret 1987/88 på grundlag af 40 årskøer og en planlagt mælkeydelse på 6.610 kg pr. årsko. Planlagt, endeligt antal køer anføres til 47.

Ansøgningen om forhøjet tildelingsgrundlag er indsendt med henvisning til etablering.

Mælkeudvalget har godkendt et tildelingsgrundlag på 138.810 kg mælk (21 årskøer x 6.610 kg), men da det er lavere end det nuværende tildelingsgrundlag, gælder dette fortsat. Som begrundelse for at godkende 21 køer mod ansøgte 47 henvises til kostaldens kapacitet, hvor 21 båse har en bredde på 1 - 1,10 m, mens 26 båse har en bredde på 0,83 - 0,95 m.

Landbrugsministeriet finder, at der er grundlang for en forhøjelse af tildelingsgrundlaget, dog er man enig med mælkeudvalget i, at de nævnte 26 kobåse med en bredde på 0,83 - 0,95 m/bås ikke med den nuværende bredde vil kunne godkendes til båse til køer af stor race.

Da mælkeudvalget imidlertid har godkendt 21 båse, finder man, at den resterende kapacitet svarer til 19 kobåse med den normerede størrelse, og tildelingsgrundlaget vil derfor for afgiftsåret 1987/88 kunne forhøjes til 264.400 kg mælk, beregnet på basis af et endeligt antal køer på 40, som stalden efter det oplyste har rummet i en årrække.

Tildelingen er endelig, og der kan ikke søges om yderligere forhøjelse på det eksisterende ansøgningsgrundlag.

Man har samtidig anmodet EF-direktoratet om at foretage de videre foranstaltninger i sagen. Oplysning om den nye basisandel vil blive meddelt af Danske Mejeriers Mælkeudvalg.

Niels Smed er herfra underrettet om sagens afgørelse.

P.M.V.

E.B.

Jens Hauge Pedersen

Endelig adm. afgørelse 1988 13612 Historic

For afgiftsåret 1987/88 blev der søgt om tildeling af en supplerende basisandel til udnyttelse af den bestående staldkapacitet som følge af etablering. Mælkeudvalget havde med baggrund i en håndbog om driftsplanlægning fastsat normer for båsebredder til såvel køer af stor race som jerseykøer og på det grundlag skønnet, at 26 ud af ansøgte 47 båse ikke opfyldte disse normer. Set i lyset af, at Mælkeudvalget havde godkendt 21 båse, fandt Landbrugsministeriet efter påklage, at den resterende kapacitet svarede til 19 båse med den normerede bredde. Der blev således godkendt en staldkapacitet svarende til 40 køer, som stalden havde rummet i en årrække.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →