Flytning - basisandel- videreførelse- mælkeproduktion.
Statutory Text (3 Articles)
Flytning - basisandel- videreførelse- mælkeproduktion.
De har ansøgt Landbrugsministeriet om tilladelse til at medtage den til Deres nuværende ejendom tilhørende basisandel (afgiftsfri mælkeleverance) i forbindelse med flytning. I den forbindelse har De oplyst, at De påtænker at erhverve »Vårbygård« ved Slagelse. De har endvidere oplyst, at der ikke har været mælkeproduktion på »Vårbygård« inden for de sidste 5 år, og at De har til hensigt at videreføre Deres nuværende mælkeproduktion på denne ejendom.
I anledning af de særlige forhold, der foreligger i den konkrete sag, kan Landbrugsministeriet meddele, at der ved erhvervelse af »Vårbygård« kan tildeles en basismængde, der svarer til den basismængde, der er tildelt Deres nuværende ejendom under forudsætning af, at De overflytter Deres besætning til »Vårbygård«.
Der er ved denne afgørelse lagt vægt på, at De har gjort opmærksom på, at Deres nuværende ejendom på grund af placeringen ikke egner sig som mælkeproduktionsenhed. Den basisandel, der er tilknyttet Deres nuværende bedrift, vil derfor i forbindelse med Deres flytning blive inddraget, og den vil ikke kunne gøres til genstand for overdragelse.
Det er en forudsætning for tildelingen af basisandel til »Vårbygård«, at De gør en eventuel køber af Deres nuværende ejendom opmærksom på, at der ikke vil kunne foretages en tildeling af basisandel til denne. Manglende opfyldelse af de anførte forudsætninger for tildelingen kan føre til inddragelse af denne.Ved overtagelse af »Vårbygård« skal De rette henvendelse til Danske Mejeriers Mælkeudvalg om tildeling af basisandel.
P.M.V.
Poul Ottosen
Ingen
Da muligheden for at fortsætte mælkeproduktion på den hidtidige ejendom på grund af placeringen af ejendommen ikke længere var til stede, blev der søgt om at flytte basisandelen til en ny gård, hvorfra der ikke havde været mælkeproduktion i en periode på 5 år.
Landbrugsministeriet meddelte tilladelse til tildeling af en basisandel på den ny bedrift svarende til den mængde, der var på den hidtidige ejendom, hvorefter der blev foretaget en inddragelse af den hidtidige mængde og med den forudsætning, at der ikke senere kunne foretages tildeling af basisandel på den bedrift, som blev fraflyttet.