Legislator Case Law & Legislation
W19881121525 DK

Ægtefællebidrag. Udnyttelse af erhvervsevne. Ny første instans behandling.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 11215 Valid

Ægtefællebidrag. Udnyttelse af erhvervsevne. Ny første instans behandling.

Manden klagede over statsamtets fastsættelse af ægtefællebidrag, idet han henviste til, at hustruen havde mulighed for selv at skaffe sig indtægter, og at det forhold, at hustruen boede hos sin moder, reducerede hendes omkostninger.

Det fremgik af sagen, at hustruen havde taget ophold hos sin moder straks efter skilsmissen, hvor hun blev boende i de kommende 12 måneder.

Det fremgik endvidere, at hustruen under ægteskabet havde arbejdet på deltid som socialpædagog, men var ophørt hermed ca. 4 år før skilsmissen. Hustruen havde til Civilretsdirektoratet oplyst, at hun var påbegyndt en uddannelse som socialrådgiver efter skilsmissen, men at hun på grund af sin psykiske tilstand hurtigt måtte opgive studiet. Hun påtænkte på et senere tidspunkt, når helbredet ville tillade det, at genoptage studiet eller søge arbejde.

Civilretsdirektoratet fandt herefter ikke grundlag for at tillægge det særlig betydning, at hustruen i en periode havde boet hos sin moder.

For så vidt angik hustruens erhvervsevne lagde man vægt på, at hun var hjemmegående i de sidste 4 år af ægteskabet, og at der, da statsamtet traf sin afgørelse, kun var forløbet kort tid efter skilsmissen, i hvilken periode hun flyttede til en anden egn af landet med to fællesbørn for at etablere sig på ny, hvorfor man ikke fandt, at hun på tidspunktet for statsamtets afgørelse havde en uudnyttet erhvervsevne, der kunne begrunde bortfald eller nedsættelse af bidraget.

Civilretsdirektoratet sendte sagen tilbage til statsamtet til ny afgørelse i 1. instans for så vidt angik spørgsmålet om hustruens udnyttelse af sin erhvervsevne på tidspunktet for Civilretsdirektoratets afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1988 11215 Valid

Det tillagdes ikke særlig betydning, at hustruen i en periode boede hos sin moder.

Da hustruen endvidere havde været hjemmegående i de sidste 4 år af ægteskabet og kort tid efter skilsmissen flyttede til en anden egn for at etablere sig på ny, fandt Civilretsdirektoratet ikke, at hustruen på tidspunktet for statsamtets afgørelse havde en uudnyttet erhvervsevne, der kunne begrunde bortfald eller nedsættelse af bidraget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →