Båndlagt arv. Frigivelse til tandlægeregning og istandsættelse af lejlighed.

Båndlagt arv. Frigivelse til tandlægeregning og istandsættelse af lejlighed.

A havde som båndlagt arv fået udlagt 210.306 kr., som bestyredes i en godkendt forvaltningsafdeling. A, der var 63 år gammel, havde sukkersyge og var meget gangbesværet. A ansøgte nu om frigivelse af hele den båndlagte kapital til køb af en invalidebil, til rekreationsophold, til istandsættelse af lejlighed samt til dækning af en tandlægeregning. Det blev af A's advokat gjort gældende, at det forhold, at der ikke var arvinger efter arveloven, i sig selv måtte medføre, at det var en velfærdssag at få frigivet de båndlagte midler.

Statsamtet tillod frigivelse til betaling af tandlægeregning og istandsættelse af lejlighed.

Efter fremlæggelse af lægeerklæringer, der anbefalede rekreationsophold, tillod statsamtet endvidere frigivelse til dette formål. Statsamtet fandt ikke at kunne tillade frigivelse til køb af bil, idet nedgangen i renteindtægten fra de båndlagte midler ved en sådan frigivelse ville blive meget betydelig.

Civilretsdirektoratet tiltrådte statsamtets afgørelse samt begrundelsen for denne, idet det yderligere bemærkedes, at det forhold, at der for tiden ikke var arvinger efter arveloven, og den båndlagte kapital derfor ville kunne tilfalde statskassen i medfør af arvelovens § 71, ikke var et relevant kriterium ved afgørelsen af, hvorvidt der forelå en velfærdssag.

Civilretsdirektoratet henviste endvidere til A's mulighed for ved testamente at råde over de båndlagte midler.

Ingen.

Civilretsdirektoratet stadfæstede statsamtets afslag på en ansøgning om frigivelse af 210.306 kr., idet der ikke fandtes at være tale om en velfærdssag for kapitalejeren.

Civilretsdirektoratet udtalte, at det forhold, at de båndlagte midler ved kapitalejers død eventuelt kunne tilfalde staten i medfør af arvelovens § 71, ikke var et relevant kriterium.