Advarselsregister, boykotlister, arbejdskonflikt, arbejdsgiverforening, overenskomst, lønmodtagerorganisation, fagforening

Advarselsregister, boykotlister, arbejdskonflikt, arbejdsgiverforening, overenskomst, lønmodtagerorganisation, fagforening

Registertilsynet har i 1988 behandlet en sag, hvor en arbejdsgiverforening ønskede at få afklaret, hvorvidt det er lovligt at oprette og videregive boykotlister over en gruppe højtuddannede medarbejdere, herunder om sådanne boykotlister skal betragtes som et advarselsregister.

Arbejdsgiverforeningen ønskede at benytte sig af boykotlisterne, da der hverken forelå overenskomst eller var ønske fra nogen af parterne inden for det omhandlede område om at indgå en overenskomst.

Boykotlisterne skulle kun indeholde oplysninger om navn, uddannelsesretning og beskæftigelsessted. Der skulle således ikke registreres oplysninger om personnummer, adresse eller lignende. Det blev oplyst, at listerne ikke kunne udarbejdes, førend opsigelser var afleveret til arbejdsgiveren og videregivet til arbejdsgiverforeningen. Ved oprettelsen af boykotlisterne ville hele den pågældende faggruppe inden for den konfliktramte virksomhed blive registreret, og listerne ville kun blive ændret, hvis nogle af medarbejderne ikke ville deltage i den kollektive opsigelse. Det fremgik endvidere, at arbejdsgiverforeningen ikke ville foretage en løbende ajourføring af listerne.

Boykotlisterne ville blive sendt direkte til den enkelte virksomhed og ville ikke blive offentliggjort. Hvornår listerne skulle benyttes, efter at en konflikt var etableret, ville imidlertid afhænge af den konkrete situation. Efter konfliktens ophør ville arbejdsgiverforeningen anmode om at få listerne returneret.

Hensigten med udsendelse af boykotlister var at benytte sig af et i sædvanlige arbejdsretlige konflikter anerkendt kampskridt, som modsvarer lønmodtagerorganisationernes blokade. Det blev i den forbindelse oplyst, at det ville være i strid med arbejdsgiverforeningens kollektive vedtægter at ansætte medarbejdere, der var opført på boykotlister, under en konflikt.

Registertilsynet udtalte indledningsvis, at efter lov om private registre m.v. § 3, stk. 6, må oprettelse af registre med henblik på at advare andre mod forretningsforbindelse med eller ansættelsesforhold til en registreret kun finde sted efter forudgående tilladelse fra Registertilsynet.

Efter lovens § 4, stk. 2, må oplysninger kun videregives uden den registreredes samtykke i det omfang, videregivelse uden et sådant samtykke er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art.

Registertilsynet fandt, at oprettelse af en boykotliste som led i en lovlig arbejdskonflikt med oplysninger om en gruppe medarbejdere,

der ikke er omfattet af en overenskomst, ikke kan anses for et advarselsregister i registerlovens forstand. Der skulle således ikke indhentes tilladelse fra Registertilsynet efter lov om private registre m.v. § 3, stk. 6.

Registertilsynet var dog af den opfattelse, at boykotlisterne burde destrueres efter arbejdskonfliktens ophør. Såfremt dette ikke skete, ville opbevaring af listerne i længere tid efter konfliktens afslutning og senere brug af disse efter omstændighederne kunne medføre, at der blev oprettet særskilte advarselsregistre i registerlovens forstand, for hvilke der skulle indhentes tilladelse fra Registertilsynet. Arbejdsgiverforeningen burde således gennem påbud til medlemmerne sikre sig, at de udsendte lister blev returneret, når konflikten var bragt til ophør, med henblik på destruktion i foreningen.

Registertilsynet tilføjede, at det ikke kan antages at stride mod lov om private registre m.v. § 4, stk. 2, såfremt arbejdsgiverforeningen registrerede oplysninger om navn, uddannelsesretning og beskæftigelsessted vedrørende medarbejdere, der havde angivet opsigelse som led i en arbejdskonflikt, hvor der ikke var indgået overenskomst, og i form af boykotlister videregav disse oplysninger til den kreds af foreningens medlemmer, som havde medarbejdere af den pågældende art ansat. Registertilsynet forudsatte herved, at boykotlisterne kun blev benyttet i forbindelse med en lovlig arbejdskonflikt.

Registertilsynets årsberetning 1988 s. 87 ff, Registertilsynets årsberetning 1986 s. 54.

Fundet, at oprettelse af en boykotliste som led i en lovlig arbejdskonflikt med oplysninger om en gruppe medarbejdere, der ikke er omfattet af overenskomst, ikke kan anses for et advarselsregister i registerlovens forstand. Registertilsynet var dog af den opfattelse, at boykotlisterne burde destrueres efter arbejdskonfliktens ophør.