Legislator Case Law & Legislation
W19881113325 DK

Indberetningskriterier, løbende mellemværende, rykkerprocedure

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 11133 Historic

Indberetningskriterier, løbende mellemværende, rykkerprocedure

I forbindelse med en henvendelse fra en privatperson, som klagede over en indberetning til et kreditoplysningsbureau, fandt Registertilsynet, at det forhold, at registreringen angik et løbende kreditmellemværende, således at der fremkom forskellige beløbsangivelser i rykkerskrivelserne til klageren efterhånden som enkelte fakturaer forfaldt til betaling, i et tilfælde som det pågældende, hvor kreditforholdet samtidigt var blevet opsagt, indebar, at de almindelige indberetningskriterier kunne fraviges. Da fordringen ikke forud for indberetningen var blevet bestridt af klageren, og da kreditor havde fremsendt flere rykkerskrivelser, hvorunder der var truet med inkasso, fandt Registertilsynet således ikke anledning til at kritisere den anvendte indberetningsprocedure til trods for, at beløbsangivelsen i de enkelte rykkerskrivelser varierede. Registertilsynet lagde herved vægt på, at indberetningen uanset de enkelte rykkerskrivelsers udvisende måtte anses for at vedrøre det samlede mellemværende ifølge den mellem sagens parter indgåede kontoaftale. At det forfaldne beløb og dermed beløbsangivelsen i rykkerskrivelserne til klageren ændredes i takt med senere forfaldne fakturaer understregede efter tilsynets opfattelse alene kontoaftalens løbende karakter, forstået på den måde, at den samlede fordring ikke kunne gøres op, før den sidste faktura forud for kontoens opsigelse var forfaldet til betaling.

Endelig adm. afgørelse 1988 11133 Historic

Registertilsynets årsberetning 1988 s. 99.

Endelig adm. afgørelse 1988 11133 Historic

Antaget, at de almindelige indberetningskriterier kunne fraviges i en sag, hvor registreringen angik et løbende kreditmellemværende, således at der fremkom forskellige beløbsangivelser i rykkerskrivelserne, og hvor kreditforholdet samtidigt var opsagt, idet det måtte lægges til grund, at indberetningen vedrørte det samlede mellemværende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →