Legislator Case Law & Legislation
W19881105725 DK

Fondsloven, Ekstraordinære dispositioner, Vedtægtsændring, Betingelser for opløsning.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 11057 Valid

Fondsloven, Ekstraordinære dispositioner, Vedtægtsændring, Betingelser for opløsning.

Fondsregistret (Civilretsdirektoratet) tilskrev fonden således

Vedrørende: Y-Fonden.

Under henvisning til skrivelser af 15. oktober 1987 og 24. marts 1988 skal man meddele, at Fondsregistret som fondsmyndighed for Y-Fonden ikke finder grundlag for at tillade, at fonden opløses.

Opmærksomheden henledes på fondslovens § 21, hvorefter fondens bestyrelse kun med fondsmyndighedens samtykke må foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes. Bestyrelsen beslutning om at fritage Fru A for hendes forpligtelser over for Y-Fonden bringer fondens eksistens i fare, hvorfor en sådan disposition kræver fondsmyndighedens samtykke.

Fondsregistret har ved sin afgørelse lagt vægt på, at fonden er stiftet og godkendt af X-Ministeriet i 1984 og at der den 9. juni 1984 er indgået aftale mellem fru A og Y-Fonden, hvori Fru A har forpligtet sig til løbende at videreføre de betalinger, som Fru A modtager fra Fa. B A/S i forbindelse med dette selskabs salg af royaltbærende belysning til Y-Fonden. I aftalen er anført, at forpligtelsen ikke kan tilbagekaldes fra Fru A's side.

Selv om de skattemæssige forhold har ændret sig således, at fonden ikke længere har mulighed for at modtage de løbende indbetalinger ubeskåret, er der efter Fondsregistrets opfattelse tilstrækkelige midler til rådighed til opfyldelse af fondens formål.

Fondsregistret er dog efter omstændighederne indforstået med, at bestyrelsen ændrer aftalen med Fru A, således at hendes forpligtelser til at betale til fonden reduceres med et beløb svarende til det hun skal betale i skat af det ifølge aftalen af 9. juni 1984 fastsatte beløb på x kr., pristalsreguleret med udgangspunkt i reguleringspristallet.

Man skal anmode bestyrelsen om at foranledige, at indbetalingerne til fonden genoptages i overenstemmelse hermed.

Endelig adm. afgørelse 1988 11057 Valid

Bestyrelsen for en fond kunne ikke uden fondsmyndighedens samtykke fritage en bidragyder for hendes forpligtelser over for fonden, idet en sådan disposition ville bringe fondens eksistens i fare.

Der var endvidere ikke grundlag for at tillade opløsning af fonden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →