Legislator Case Law & Legislation
W19881104125 DK

Videregivelse, helbredsoplysninger, sygehusregistre, praktiserende læger, samtykke, udskrivningsbreve (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 11041 Historic

Videregivelse, helbredsoplysninger, sygehusregistre, praktiserende læger, samtykke, udskrivningsbreve (* 1)

I forbindelse med ændringen af lov om offentlige myndigheders registre, som trådte i kraft den 1. april 1988, blev der foretaget en skærpelse af reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger fra sygehusregistre til praktiserende læger, idet lovens § 18, stk. 1, blev ophævet. Efter § 18, stk. 1, kunne helbredsoplysninger om en bestemt patient frit videregives uden samtykke fra sygehusregistre til en praktiserende læge, der havde patienten i behandling.

Amtsrådsforeningen i Danmark rettede i den anledning henvendelse til Registertilsynet i 1988 med henblik på at få de ændrede videregivelsesregler uddybet.

Justitsministeriets lovafdeling har på baggrund af Amtsrådsforeningens henvendelse i et samarbejde med Registertilsynet, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet udarbejdet et notat om videregivelse af helbredsoplysninger fra sygehusregistre til praktiserende læger. Amtsrådsforeningen har efter aftale med Sundhedsministeriet udsendt notat til samtlige amtsråd.

Af Justitsministeriets notat fremgår bl.a., at ophævelsen af § 18, stk. 1, havde til formål at sikre, at der ikke fremover automatisk blev videregivet helbredsoplysninger om patienterne i form af udskrivningsbreve m.v. fra sygehusregistre til patientens praktiserende læge.

Det fremgår endvidere, at det på baggrund af en gennemgang af reglerne i lovens § 16 om videregivelse af oplysninger til private, er Justitsministeriets opfattelse, at der - uden skriftligt samtykke fra patienten - kun kan videregives edb-registrerede helbredsoplysninger fra sygehuse til patientens praktiserende læge i de tilfælde, hvor videregivelsen sker som led i en igangværende behandling, jf. lovens § 16, stk. 2, nr. 4, eller patienten på grund af svækkelse m.v. er ude af stand til at tage stilling til videregivelsesspørgsmålet, og videregivelsen klart sker i patientens interesse med henblik på en mulig senere behandling, jf. lovens § 16, stk. 2, nr. 3.

Videregivelse efter bestemmelsen i § 16, stk. 2, nr. 4, kan ske, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige. Videregivelse efter denne bestemmelse kan efter Justitsministeriets opfattelse finde sted uden skriftligt samtykke, i det omfang den praktiserende læge efter den offentlige sygesikringsordning eller eventuelt efter særlig aftale med sygehuset skal udføre en nødvendig efterbehandling af den pågældende patient. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor patienten er blevet opereret, og den praktiserende læge skal fjerne operationstrådene efter en vis tid. Det kan også være tilfældet, hvor en praktiserende læge skal bistå patienten med sårbehandling eller med at justere et nødvendigt medicinforbrug.

Derimod vil der efter Justitsministeriets opfattelse ikke være mulighed for at videregive edb-registrerede helbredsoplysninger alene med det formål at informere den praktiserende læge om den behandling, der er foretaget, således at lægen i forbindelse med en eventuel senere behandling af patienten er opmærksom herpå. Hvis en rutinemæssig videregivelse af edb-registrerede helbredsoplysninger ønskes etableret, vil det forudsætte, at patienten giver samtykke hertil.

Det bemærkes, at videregivelsesbestemmelserne i Registertilsynets standardforskrifter for sygehusregistre er udarbejdet på baggrund af de anførte principper.

Endelig adm. afgørelse 1988 11041 Historic

(* 1) Registertilsynets årsberetning 1989 s. 43

(* 2) Oprindeligt lovbekendtgørelse nr. 621 af 2. oktober 1987.

Endelig adm. afgørelse 1988 11041 Historic

Antaget, at der, hvor der ikke foreligger samtykke fra patienten, kan videregives edb-registrerede helbredsoplysninger fra sygehuse til patienters praktiserende læge i de tilfælde, hvor videregivelsen sker som led i en igangværende behandling, jf. § 16, stk. 2, nr.

4, eller patienten på grund af svækkelse m.v. er ude af stand til at tage stilling til videregivelsesspørgsmålet og videregivelsen klart sker i patientens interesse, jf. § 16, stk. 2, nr. 3.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →