Legislator Case Law & Legislation
W19881100525 DK

Registerindsigt

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1988 11005 Valid

Registerindsigt

En person klagede over en uforståelig udskrift, som han havde modtaget fra DSBs register over henviste togbilletter, hvor klageren havde ønsket registerindsigt.

I den anledning oplyste DSB, at der på det pågældende tidspunkt udsendtes udskrifter, hvori forekom koder, hvortil der ikke blev givet nogen forklaring. Det fremgik endvidere, at DSB erkendte, at klagen var fuldt ud berettiget, men at man ikke havde været opmærksom på punkt 5 i Registertilsynets Vejledning af 23. juli 1980 om registerindsigt i henhold til kapitel 4 i lov om offentlige myndigheders registre. DSB anførte endvidere, at man derfor ville tilsende klageren en forklaring på koderne og i øvrigt snarest muligt ville få udskrifterne rettet, så disse kunne læses umiddelbart og uden brug af særlige hjælpemidler.

På baggrund heraf udtalte Registertilsynet, at det af bestemmelsen i § 13, stk. 1, i lov om offentlige myndigheders registre fremgår, at den registeransvarlige myndighed snarest muligt, efter den registrerede har fremsat begæring herom, skal give den pågældende meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham. Det følger endvidere af Registertilsynets vejledning om registerindsigt (egen-acces) af 23. juli 1980 punkt 5, at meddelelsen i henhold til § 13 skal fremtræde i klartekst således, at den kan læses umiddelbart og uden brug af særlige tekniske hjælpemidler. Heraf følger, at meddelelsen ikke må indeholde koder m.v., som ikke er umiddelbart forståelige.

Registertilsynet tog til efterretning, at DSB ville ændre udskrifterne således, at disse blev umiddelbart forståelige. DSB fremsendte efterfølgende et eksempel på en udskrift, ændret i overensstemmelse med ovennævnte retningslinier.

Endelig adm. afgørelse 1988 11005 Valid

Registertilsynets årsberetning 1987.

Endelig adm. afgørelse 1988 11005 Valid

Udtalt overfor DSB, at meddelelse om registerindsigt i henhold til § 13 skal ske snarest muligt og fremtræde i klartekst således, at den kan læses umiddelbart og uden brug af tekniske hjælpemidler, hvoraf følger, at meddelelsen ikke må indeholde koder m.v., som ikke er umiddelbart forståelige.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →