Hvorvidt et ligningskommissionsmedlem, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af kildeskatteloven, er valgbar.
Statutory Text (3 Articles)
Hvorvidt et ligningskommissionsmedlem, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af kildeskatteloven, er valgbar.
I skrivelse af 23. august 1988 har kommunalbestyrelsen i henhold til den kommunale valglovs § 50 a, stk. 2, indberettet, at ligningskommissionsmedlem N. N. har vedtaget et af Statsskattedirektoratet den 4. februar 1988 meddelte bødeforlæg på 4.500 kr. for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 892 af 22. december 1987.
Det fremgår af sagen, at den pågældende som direktør, daglig leder og indehaver af halvdelen af anpartskapitalen i et ApS under stiftelse har foretaget udbetaling af A-indkomst i perioden 1. august 1985 til 31. december 1985 til sig selv uden indeholdelse af A-skat, idet der burde være indeholdt A-skat med 19.915 kr.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse uanset de krav der må stilles til personer, der beklæder hverv som medlem af kommunale råd ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 2. Den pågældende må derfor anses for valgbar.
(*) I den tidligere lov var bestemmelserne i § 2 og § 50 a, stk. 2. Skrivelsen er optaget i Ministerialtidende.
Et ligningskommissionsmedlem vedtog en bøde på 4500 kr. for overtrædelse af kildeskatteloven ved som direktør og daglig leder af et ApS under stiftelse at have undladt at indeholde A-skat med 19.915 kr. af sin egen løn. Valgbarhedsnævnet fandt, at den pågældende var valgbar.