Legislator Case Law & Legislation
W19880911725 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-3-88 om invaliditetsbeløb - forskud - kontering som hjælp efter bistandsloven - påvirkning af det skattemæssige personfradrag - pension

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1988 9117 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse P-3-88 om invaliditetsbeløb - forskud - kontering som hjælp efter bistandsloven - påvirkning af det skattemæssige personfradrag - pension

KEN#LOKDOK23 1988 9117 Historic

Resume

En mand fik udbetalt forskud på mellemste førtidspension, men fik alene tilkendt forhøjet almindelig førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at den del af forskuddet, der var udbetalt som invaliditetsbeløb, måtte anses for at være ydet med det formål at dække udgifter i forbindelse med mandens handicap.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor, at ankenævnet havde pålagt kommunen at meddele, at beløbet var ydet til dette formål.

KEN#LOKDOK23 1988 9117 Historic

Kassation

Der er kommet nye regler på området

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 35, stk. 2

Sagsfremstilling

En mand M søgte førtidspension og fik fra den 1. februar 1984 udbetalt forskud på mellemste førtidspension.

I august 1984 fik M af revaliderings- og pensionsnævnet tilkendt forhøjet almindelig førtidspension, men blev ikke anset for berettiget til mellemste førtidspension.

Social- og sundhedsforvaltningen konterede det for meget udbetalte forskud på pension, svarende til invaliditetsbeløbet som almindelig kontanthjælp efter bistandsloven og underrettede skattemyndigheden herom.

Ankenævnet fandt, at den del af forskuddet på pension, der blev udbetalt M som invaliditetsbeløb, var ydet med det formål at dække merudgifterne i forbindelse med M's handicap.

Ankenævnet pålagde derfor det sociale udvalg at meddele skattemyndigheden, at beløbet, der var udbetalt som invaliditetsbeløb, var ydet til dette formål.

Afgørelsen var indanket af det sociale udvalg, som anførte, at et udbetalt forskud på invaliditetsbeløb, som ansøgeren ikke får tilkendt, efter udvalgets opfattelse ikke kan betragtes som et tillæg til merudgifter i forbindelse med handicap, men derimod som en ydelse efter bistandslovens kapitel 9 og 10.

Socialudvalget henviste til, at revaliderings- og pensionsnævnets tilkendelse af forhøjet almindelig førtidspension var udtryk for, at M ikke var så handicappet, at han var berettiget til invaliditetsbeløbet.

Lovgrundlag: Lov om social pension § 35, stk. 2.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder, at den del af forskud på pension, der er udbetalt M som invaliditetsbeløb, må anses at være ydet med det formål at dække merudgifter i forbindelse med pågældendes handicap.

Ankestyrelsen tiltræder derfor ankenævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →