Legislator Case Law & Legislation
W19880911625 DK

Ankestyrelsens principafgørelse P-1-88 om tilbagebetaling - personligt tillæg - pension

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1988 9116 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse P-1-88 om tilbagebetaling - personligt tillæg - pension

KEN#LOKDOK23 1988 9116 Historic

Resume

En pensionist fik personligt tillæg til dækning af udgifterne ved et ferieophold på 21 dage, men det faktiske ferieophold varede kun i 11 dage.

Kommunen forlangte et beløb tilbagebetalt, men fik ikke medhold i Ankestyrelsen, som ikke fandt, at tilfældet var omfattet af § 43.

Pensionisten havde heller ikke tilsidesat sin oplysningspligt eller modtaget beløbet mod bedre vidende, jf. § 42.

KEN#LOKDOK23 1988 9116 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

29-05-2009

Love

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 17, stk. 1, § 41 og § 43

Sagsfremstilling

En pensionist P, som ikke havde formue eller indtægter udover pensionen, ansøgte social- og sundhedsforvaltningen om personligt tillæg til et ferieophold.

P oplyste ved ansøgningen, at hun skulle på ferie i tre uger med ophold på pensionat.

Social- og sundhedsforvaltningen bevilgede P et personligt tillæg på 1.140 kr. og orienterede hende om, at hun ved hjemkomsten skulle fremsende dokumentation for opholds- og rejseudgifter.

P fremsendte kvittering på 1.000 kr. for leje af feriehus i perioden 2. juli til 12. juli, ialt 11 dage.

Social- og sundhedsforvaltningen forlangte tilbagebetaling af et beløb på 400 kr. af det ydede personlige tillæg på 1.140 kr.

Forvaltningen henviste til, at der efter gældende retningslinier kunne ydes tilskud til et ferieophold, der havde karakter af egentligt rekreativt ophold, således at tilskud kunne ydes med 40 kr. pr. dag, dog højst for et ophold af 21 dages varighed, og tilskud til rejseudgifter dog højst med 300 kr. Efter de nævnte retningslinier kunne der således ydes P hjælp til opholdsudgifter med 40 kr. pr. dag i 11 dage - 440 kr., hvorefter det for meget udbetalte beløb på 400 kr. skulle tilbagebetales.

Der var anket af P, som anførte, at hun på grund af sygdom hos sine nærmeste havde været afskåret fra at holde yderligere ferie.

Lovgrundlag: Lov om social pension § 17, stk. 1, § 41 og § 42 og § 43, stk. 1 og 2.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder ikke, at P's situation er omfattet af § 43, stk. 1, i lov om social pension, og tilbagebetaling vil således ikke kunne kræves med hjemmel i denne bestemmelse.

Med hensyn til lovens § 42 finder Ankestyrelsen ikke, at P har tilsidesat sin oplysningspligt og heller ikke, at P mod bedre vidende har modtaget og forbrugt det fulde udbetalte personlige tillæg til afholdelse af ferie.

Ankestyrelsen finder derfor, at der ikke kan stilles krav om tilbagebetaling af de 400 kr. og ændrer således social- og sundhedsforvaltningens afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →