Legislator Case Law & Legislation
W19880911025 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-83-88 om hjælpemiddel - bil

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1988 9110 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-83-88 om hjælpemiddel - bil

KEN#LOKDOK23 1988 9110 Historic

Resume

Der blev givet afslag på støtte til køb af bil til en 60-årig mand, der modtog mellemste førtidspension, og som bl.a. led af slidgigt i lænderyg, hofter og knæ samt af kronisk bronchitis.

Ansøgeren havde anført, at gangdistancen var svingende, og at han ikke kunne forcere de høje trin i busser og tog.

På baggrund af de helbredsmæssige oplysninger skønnede Ankestyrelsen, at ansøgerens funktionsevne ikke var nedsat i et sådant omfang, at han var berettiget til støtte til køb af bil.

KEN#LOKDOK23 1988 9110 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

05-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

Sagsfremstilling

Den 60-årige M, der modtog mellemste førtidspension, søgte i 1986 om støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58.

M led af svær slidgigt i lænderyggen og lettere slidgigt i hofter og knæ samt kronisk bronkitis.

M led desuden bl.a. af hjertesmerter og ukarakteristiske besvimelsestilfælde.

M boede i en provinsby ca. 100 m.

fra et busstoppested.

Ved sagens behandling i det sociale udvalg oplyste M en gangdistance på få hundrede meter.

M samlevede med en 55-årig kvinde, der modtog mellemste førtidspension på grund af en ryglidelse.

Bilen skulle bruges til trivselsformål, herunder kørsel i forbindelse med handicapidræt og andet arbejde til fordel for handicappede.

Kørselsbehovet var angivet til ca. 15.000 km.

om året.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke M berettiget til støtte til bil.

Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at M's helbredstilstand ikke forhindrede ham i at anvende offentlige befordringsmidler, ligesom hans gangdistance ikke var så nedsat, at han ikke kunne klare afstanden til og fra eksempelvis bus.

Afgørelsen blev anket af M, der anførte, at han ikke kunne forcere de høje trin i busser og tog uden at have en hjælper med.

Det anførtes videre, at gangdistancen var meget svingende.

Afgørelse

På baggrund af de helbredsmæssige oplysninger skønnes M's funktionsevne ikke at være nedsat i et sådant omfang, at han er berettiget til støtte til køb af bil.

Ankestyrelsen tiltræder således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →