Legislator Case Law & Legislation
W19880910925 DK

Ankestyrelsens principafgørelse O-82-88 om dialysepatient - skånebehov - hjælpemiddel - bil

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 1988 9109 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse O-82-88 om dialysepatient - skånebehov - hjælpemiddel - bil

KEN#LOKDOK23 1988 9109 Historic

Resume

Der blev givet støtte til køb af bil til en 16-årig skoleelev og dialysepatient med en svær nyrelidelse, som medførte, at hun skulle i dialyse 3 gange om ugen.

Ansøgeren led desuden af blodmangel i et sådant omfang, at hun fik blodtransfusion hver 3. uge, og selvom hun ikke var bevægelseshæmmet i egentlig forstand, medførte hendes lidelser mod periodens slutning hurtig udtrætning under bevægelse og mindre præstationsevne ved selv kortvarige belastninger.

Hun var derfor afhængig af at kunne blive befordret i bil.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen betydelig vægt på det skånebehov, der fulgte af ansøgerens helbredstilstand.

KEN#LOKDOK23 1988 9109 Historic

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

05-06-2009

Love

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

Sagsfremstilling

P, der var født i 1971, havde en svær nyrelidelse, som medførte, at hun var i dialysebehandling på hospital 3 gange om ugen.

P led desuden af blodmangel i en sådan grad, at hun fik blodtransfusion hver 3. uge.

Mod periodens slutning led hun derfor meget af træthed og var afhængig af at kunne blive befordret i bil.

Der var i 1985 uden held forsøgt nyretransplantation, og det var hensigten, at transplantation skulle forsøges på ny.

P var ikke bevægelseshæmmet i egentlig forstand, men hendes lidelser medførte hurtig udtrætning under bevægelse og mindre præstationsevne ved selv kortvarige belastninger.

P var skoleelev og gik i 9. klasse.

Ansøgningen om støtte til bil var begrundet med, at befordringen til dialysebehandling foregik i taxa med deraf følgende ventetid og andre ulemper.

Taxa-udgiften, som blev afholdt af sygehusvæsenet, udgjorde ca. 250 kr. pr. gang.

Nævnet meddelte afslag med den begrundelse, at P's nedsatte funktionsevne ikke i væsentlig grad forringede hendes evne til at færdes.

P's far ankede afgørelsen.

Der henvistes dels til, at P i den sidste tid før blodtransfusionerne var meget træt og afhængig af at blive befordret i bil, dels til at der altid var familiemedlemmer, der kunne køre for hende, herunder varetage befordringen til dialysebehandling.

Afgørelse

Ankestyrelsen finder efter de foreliggende oplysninger om P's helbredstilstand, at betingelserne for at yde støtte til køb af bil er opfyldt.

Ankestyrelsen har lagt betydelig vægt på det skånebehov, der følger af P's helbredstilstand.

Ankestyrelsen ændrer således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →